Det Forenede Dampskibs Selskab
1866-91

84 MIDDELHAVS- OG ØSTERSØFARTEN sejlet i Sænk af en engelsk Damper. Den blev imidlertid tagen op igen og kunde allerede i Slutningen af December 1883 udføre sin første Rejse paa Spanien med en fuld Ladning Sprit fra Danzig. I 1884 led Middelhavsfarten under Choleraen i Sydeuropa, saa at f. Eks. Skibe, der kom fra det italienske Fastland, underkastedes først 10, senere 21 Dages Karantæne, naar de skulde anløbe Sicilien, og ved Anløbning af spansk Havn paa Hjemturen 10 Dage ved Minorka, hvilke lange Ophold selvfølgelig foraarsagede Selskabet store Tab. Næste Aar optraadte Choleraen i Spanien, i hvilken Periode der herfra medgaves Skibene dansk Læge. — Ved Optagelsen af Farten fra Havre traadte Selskabet i Konkurrence med forskellige andre Rederier, der tidligere havde været ene om Ruterne herfra. Det lykkedes imidlertid allerede i 1885 at komme til Forstaaelse med nogle af disse om at drive Farten i Fællesskab, saaledes med Förnyade Aktiebolaget „Götha“ (i Göteborg), som herefter kun holder een Damper paa Linien Havre—Kjøbenhavn— Göteborg med Afgang fra Havre hver 3. Uge, alternerende med D. F. D. S.s Dampere, saaledes at der bliver en Afgang hver 10. Dag — For paa rette Maade og i størst mulige Omfang at faa Gavn af Middel- havsfarten og løse den ovenfor skitserede Opgave at gøre Kjøbenhavn til Stapel- plads for Østersøen, til Midtpunktet for Forbindelsen mellem Vest- og Sydeuropa paa den ene Side og Østersølandene paa den anden Side, var det andet Vilkaar — saa meget mere nødvendigt som det første, nemlig den traktatmæssige Ord- ning, delvis svigtede — at Østersøtrafikken blev udbyttet saa stærkt som muligt. Netop derfor gjaldt det om at faa rigelig Andel i den særlig tyske Østersøtrafik, der som alt ovenfor antydet var i stærk Opkomst. Fra 1883 af udvidedes derfor Farten Stettin—Kjøbenhavn—Göteborg til 2 Gg. ugentlig ved „Aarhuus“ og „Uffo“, saa at der derved kom Forbindelse mellem Stettin og Kjøbenhavn 3 Gg. ugentlig, idet desuden „Dronning Lovisa“ fra 1881 gik fra Stettin til Christiania. Men de tyske Østersøhavne, især Stettin og Danzig, havde desuden ogsaa en speciel Betydning for Skibsfarten paa Middelhavet netop i Aarene omkring 1880, da der som Følge af de høje Priser udviklede sig en livlig Udførsel fra Tyskland af Sprit, som navnlig med Fordel søgte til det spanske Marked, og som da ogsaa i stort Om- fang beskæftigede Selskabets Baade i den første Tid. Denne Udførsel lokkede i