Det Forenede Dampskibs Selskab
1866-91

SCT. PETERSBORGS NYE SØKANAL 85 øvrigt ogsaa snart Rusland frem, og da Priserne efterhaanden bleve trykkede af den fremkommende Overproduktion i de tvende Storstater, slog Rusland endog ind paa saa høje Udførselspræmier for Sprit, at Varerne til Tider kun bragte 15 af Pro- duktionsværdien hjem til Landet. — — Allerede i 1882 begyndte dernæst Selskabets Skibe forsøgsvis enkelte Rejser mellem Antwerpen og Kronstadt-Sct. Petersborg, en Fart, som det var saa meget vigtigere at faa indarbejdet i Tide, som der samme Aar var blevet aabnet en Søkanal fra Kronstadt og ind til Set. Petersborg. Selve den russiske Hovedstad var forinden kun tilgængelig for Skibe med 10 —11 Fods dybtgaaende, medens Kronstadt var Set. Petersborgs Forhavn for større Skibe. Men i 1882 aabnedes Kanalen og det sydlige af de tvende udgravede Havnebassiner ved Set. Peters- borg, Morskaja-Pristan, hvorfra et nydannet Jærnbaneselskab, det Putilowske, havde bragt Jærnvejsforbindelse med Nikolaj banens Station i Set. Petersborg, saa at der altsaa kunde losses umiddelbart fra Skib over i Jærnbanevognene og omvendt. Ogsaa her var Selskabet meget tidligt paa Færde, thi det ny Anlæg vakte saa liden Opsigt eller Røre blandt de Petersborger Købmænd, at en regelmæssig Be- sejling af den ny Havn først fandt Sted i 1883 og i Begyndelsen var sparsom nok. Først fra Aabningen af det nordre Bassin Gutujewsk (1889) begynder Virkningen af den ny Kanal at kunne spores. Men for et fremskuende Blik viste der sig straks nok af rige Fremtidsmuligheder, alene fordi Jærnvejen til Moskau var kortest fra Set. Petersborg, og den store Transit til Moskau, som udgør Halvdelen af Ruslands Import, hidtil kun i saa stort Omfang havde ladet sig føre over de øvrige russiske og tyske Østersøhavne paa Grund af Set. Petersborgs slette Havneforhold og. Nicolai- banens meget høje Takster. De andre russiske Jærnbaner fra Reval, Riga, Libau o. s. v. havde derimod sørget for billige Gennemgangstariffer til Moskau, saa at de endogsaa, inklusive alle Omkostninger, selv ved den dobbelte Afstand vare billigere end Vejen over Set. Petersborg. Ifølge det da gældende russiske Jærnbanesystem havde Staten ved Koncessionernes Givelse kun forbeholdt sig at sætte Mak- simalgrænser for Fragterne, medens den samtidigt ved at give sin Rentegaranti for Obligationerne havde aabnet Døren for en hensynsløs Takst-Nedsættelse fra de enkelte, indbyrdes konkurrerende Baners Side. Efter at denne Konkurrence i lange