Det Forenede Dampskibs Selskab
1866-91

86 DE DAARLIGE AAR 1883—86 Tider var dreven til det yderste, enedes endelig i 1882 Banerne fra Libau, Riga og Reval om at dele hele den store Moskautrafik mellem sig ved en Overenskomst om ensartede Gennemgangs-Rater fra Vestevropa ad alle tre Ruter til Moskau. Der laa i disse Forhold en naturlig Opfordring for Selskabet til at søge den russiske Østersøfart udvidet til andre Havne og ikke udelukkende holde sig til Libau. Dette syntes saa meget mere rigtigt, som Trafikken paa denne Stad i de nærmeste Aar efter 1883 gik en Del tilbage, saaledes at endogsaa de for Libauruten byggede nye Skibe „Omsk“ og „Tomsk“, afleverede henholdsvis i 1884—85, maatte anvendes i Middelhavsfarten. Libaus Omsætning med Udlandet, der i 1883 havde en Værdi af 64,8 Mill. Rbl., gik gradevis tilbage til 36,6 Mill. Rbl. i 1886; Udførslen af Korn faldt fra 5,6 Mill. Tschw. i 1883 til 2,8 Mill. Tsch. i 1886. Samtidigt dalede Fragterne fra denne Plads f. Eks. paa London fra 2; til 1)3 — 1 — 13 — 0 9, medens Raterne paa Kjøbenhavn bevægede sig fra 18 R'|i i Slutningen af 1882 til i o R| — 8 R(. i o Pf. I det hele taget var det evropæiske Fragtmarked paa Grund af altfor rigelig Tonnage saa trykket fra Slutningen af 1883 til helt hen i 1886, at D. F. D. S. endogsaa et enkelt Aar (1885) til Trods for sin store naturlige Modstandskraft overfor de almindelige Fragtkonjunkturer intet Udbytte kunde give. En Hoved- grund hertil var dog ogsaa den stærke Nedgang i Kreatureksporten til England, hvorom i forrige Afsnit er berettet. Her skal kun mindes om, at Landets samlede Udførsel af Hornkvæg til England sank fra 119,000 Stkr. i 1883 til 67,000 Stkr. i 1885, medens Antallet af udførte Faar samtidigt faldt fra 114,000 til 49,000 Stkr. For Selskabets Vedkommende var Forholdet saaledes, at medens der endnu i 1884 gik 63,000 Stkr. Hornkvæg og 64,000 Faar med Selskabets Skibe til England, var Antallet i 1885 kun henholdsvis 46,000 og 38,000 Stkr. Da nu netop Selskabets Englandsflaade, som det vil erindres, i disse Aar var bleven forøget, krævede Stillingen i det hele bydende: nye Anstrængelser, ny Virksomhed, ny Beskæftigelse for Skibsrum, nye Ruter. Under disse Omstændigheder traf Selskabet først i 1885 Overenskomst med „Norddeutscher Lloyd“ i Bremen, hvorefter D. F. D. S.s Skibe fra alle Steder ved