Om Elektriske Gnister I
Gnistforsinkelse

10 Nr. 10. P. O. Pedersen: end Elektrodekuglernes Diameter, vil der forud for den egentlige Gnistdannelse som Regel foregaa Buskudladninger fra Elektroderne. Den efterfølgende Gnist følger da tildels de af Buskudladningerne banede Veje. Buskudladningerne kommer paa en Maade til at danne ledende Spidser, mel- mellem hvilke den egentlige Gnistudladning foregaar. Saa- danne Forudladninger er fotografisk paavist af B. Walter.1 I de Tilfælde, hvor Gnistlængden er mindre end Elektrode- kuglernes Diameter, er en saadan forudgaaende Udladning aldrig paavist. Alt i alt maa det siges, at Spørgsmaalet om, hvorledes Gnistdannelsen indledes, henstaar ganske uløst. De følgende Undersøgelser kaster i nogen Grad Lys over dette Forhold. Angaaende den Rolle, som Beskaffenheden og Tilstan- den af Elektrodernes Overflade spiller for Gnistforsinkelsen, foreligger der kun forholdsvis faa Angivelser. De foran nævnte Bøger af J. J. Thomson, J. S. Townsend, W. Kauf- mann og J. A. Crowther gaar ikke nærmere ind paa Spørgsmaalet. E. Warburg siger om de af ham benyttede Elektroder kun2: »Die Elektroden sind die blank geputzten Eisenkugeln von 2,6 cm Durchmesser eines in freier Luft aufgestellten Funkenmikrometers.« Og videre samme Sted: »Zu den Verzögerungsversuchen im Dunkeln ist Folgendes zu bemerken.. . . Oft rückt auch das Potential, bei welchem die Entladungen beginnen .... hinauf oder hinunter. Auf wech- selnden atmosphärischen Verhältnissen schien das nicht zu beruhen, ebenfalls nicht auf verschiedener Behandlung der Elektroden, wie Art des Putzens oder dergleichen; auch war eine Corrosion der Elektroden durch die schwachen 1 B. Walter: Wied. Ann. 66, p. 636—648. 1898; 68, p. 776-778. 1899. Se ogsaa: M. Tcepler: Ann. d. Phys. (4) 19, p. 191—209. 1906. 2 E. Warburg: Wied. Ann. 59, p. 6. 1896.