Om Elektriske Gnister I
Gnistforsinkelse

1. Indledning.1 Den elektriske Gnist hører til de længst kendte og mest undersøgte elektriske Fænomener. Allerede Otto v. Guericke iagttog omkring 1663 elektriske Gnister ved sine Forsøg med Svovlkugleelektrisermaskinen. Benjamin Frank- lin paaviste 1749, at Lynet er en elektrisk Gnist og skabte derigennem en stærk forøget Interesse for Studiet af Gnist- fænomenet. I Aaret 1777 iagttog Chr. Lichtenberg de med Gnisten nærbeslægtede Udladninger, der senere kom til at bære hans Navn. Henry Cavendish2 dannede sig (omkring 1771) følgende Billede af den elektriske Gnists Dannelse: Elektriciteten (det elektriske Fluidum) vil til at begynde med flyde i en ganske svag Strøm fra den ene Elektrode til den anden og derved lade Luftpartiklerne. Disse vil derfor frastøde hinanden, hvorved Luftens Tæthed bliver mindre, Strømmen af Elektricitet følgelig stærkere. Dette bevirker atter en stærkere Ladning af Luftpartiklerne med tilsvarende stærkere gensidig Frastødning og yderligere for- mindsket Tæthed. Denne Proces forløber videre, indtil der dannes et Vakuum, hvorigennem Gnisten da slaar over. Ogsaa Faraday 3 har beskæftiget sig indgaaende med 1 Et ganske kort, foreløbigt Referat af disse Undersøgelser findes i Fysisk Tidsskrift. 19de Aargang, p. 52—54, Nov. 1920. 2 J. C. Maxwell: The Electrical Researches of Henry Cavendish. Se særlig Articles No. 135—139 og 212. (Cambridge 1879). 3 M. Faraday: Experimental Researches in Electricity. Vol. I, No. 1406 o. fig. 1839. 1*