Om Elektriske Gnister I
Gnistforsinkelse

Forfatter: P.O. Pedersen

År: 1922

Serie: Det kgl Danske Videnskabernes Selskab. Mathematiske-fysiske Meddelelser. IV, 10

Forlag: Andr. Fred. Høst & Søn, Kgl. Hof-Boghandel

Sted: København

Sider: 70

DOI: 10.48563/dtu-0000172

Emne: Bianco Lunos Bogtrykkeri

Med 2 tavler

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 80 Forrige Næste
Om elektriske Gnister. 49 b. Ionisering ved Lyset fra en Buelampe anbragt i en Afstand af ca. 200 mm fra Gnistbanen. Forsøgene blev her foretaget med L — 5,0 mm og Z=2,0mm. Den minimale Forsinkelse forandres, som nævnt, heller ikke i dette Tilfælde, medens Forsinkelse paa Grund af Forurening af Katode og Anode formindskes i omtrent samme Forhold som ovenfor omtalt ved Ionisering med Radium. 7. Elektrodernes Renhed eller Aktivitet. Det foregaaende leder naturlig til Spørgsmaalet: hvorpaa beror Elektrodernes Renhed eller Aktivitet? De foran med- delte Resultater viser, at en Elektrode af Metal — uafhængig af Metallets Art — altid er »ren« eller »aktiv« d. v. s. den giver, anvendt som Katode kun den minimale Forsinkelse, naar den umiddelbart forud for Gnistdannelsen er afpudset omhyggelig med fuldstændig rent Karborundumpapir. Er en Elektrode derimod overfrakken med en omend kun meget tynd Hinde af Olie, Fedt eller lignende, opfører den sig som »uren« og giver som Regel en Forsinkelse, der er større end den minimale. Beror denne Forskel paa, at man ved Afpudsningen frembringer nogle ganske rene Fladeelementer paa Elek- trodernes Overflader, der ved Forureningen straks dækkes af et tyndt Olie- eller Fedtlag? Eller beror Forskellen paa, at de skarpe Kanter eller Grater, der — selv ved Anvendelsen af fint Karborundum- papir — uden Tvivl fremkommer ved Afpudsningen, ved Forureningen »sløres« af Olie- eller Fedthinderne? De to Forklaringsmuligheder er formentlig de mest nærliggende, og vægtige Betragtninger kan anføres til Støtte for hver enkelt af dem. En nærmere Fremstilling heraf Vidensk. Selsk. Math.-fysiske Medd. IV, 10- 4