Om Elektriske Gnister I
Gnistforsinkelse

Om elektriske Gnister. 5 en Funktion af Produktet af Gnistlængde og Lufttryk, alt- saa V = f (Z • p). I Aaret 1887 konstaterede H. Hertz1, at Gnistdannelsen lettere foregaar, naar Elektroderne og Gnistrummet udsættes for Bestraaling med ultraviolet Lys; især var Bestraaling af Katoden virksom. E. Wiedemann og H. Ebert2 paa- viste, at det alene er denne, der har Indflydelse. G. Jau- mann 3 mente af sine Forsøg at burde slutte, at Gnistdan- nelsen ikke alene er betinget af Tilstedeværelsen af en vis bestemt Spændingsforskel V mellem Elektroderne, men dV ogsaa af den Hastighed, , hvormed denne Spændings- forskel varierer. En noget lignende Opfattelse nærede R. Swyngedauw.4 E. Warburg5 paaviste senere, at Virkningen af det ultraviolette Lys ikke beror paa, at Gnistspændingen nedsættes, men derimod skyldes, at Gnistforsinkelsen, O: den Tid, der hengaar mellem Spændingens Tilstedekomst og Gnistens Dannelse, reduceres eller ganske forsvinder. Warburg paaviste tillige, at der i hvert enkelt Tilfælde eksisterede en bestemt, konstant Gnistspænding. Det har se- nere vist sig, at Virkningen af det ultraviolette Lys skyldes den fotoelektriske Effekt, altsaa Frigørelse af Elektroner ved Katoden. I Overensstemmelse hermed har Ionisering ved Hjælp af Røntgen Straaler og ved a, ß og y Straaler en ganske analog Virkning. 1 H. Hertz: Wied. Ann. 31, p. 983—1000. 1887. 2 E. Wiedemann u. H. Ebert: Wied. Ann. 33, p. 241—264. 1888. 3 G. Jaumann : Sitziingsber. d. k. Akad. d. Wissensch. Wien XCVII. Abth. II a, p. 765—805. 1888: Wied. Ann. 55, p. 656—683. 1895. 4 E. Bichat et R. Swyngedauw: Rapports présentés au congrés inter- national de physique. Ill, p. 164—182. Paris 1900- 5 E. Warburg: (a) Sitzungsber. d. k. pr. Akad. d. Wissensch. zu Berlin p. 223-236, 1896 (I); (b) p. 128—136, 1897 (I); (c) Wied. Ann. 59, 1—16. 1896; (d) 62, p. 385—395. 1897 ; (e) Verh. Deutsch. Phys. Ges. 2, p. 212 —217. 1900.