Handskemagerforeningens Festskrift

— 4« — ders der betingede denne. Fabrication. Man talte om særdeles Egenskaber ved Vandet i Gudenaaen og de Planter, som voxede deri og at uden denne lykkelige Forening af Omstændigheder vilde man ikke kunne til- vejebringe den rigtige Randershandske. Det har imid- lertid ikke været Vandet eller dets vidunderlige Egen- skaber, der har gjort Udslaget, men derimod Barken, hvormed det tilberedtes, nemlig Pile- eller Vidiebark; thi da Randers-Fabrikationen begyndte at tabe sig, viste Odense By, at Forretningen kunde drives til endnu større Forhold. I den sidste Halvdel af det attende Aarhundrede talte Byen stadig 30 eller flere Handskemagermestere, og Handskerne fra Odense, der havde akkurat de samme gode Egenskaber, forsendtes efter en stor Maalestok til Udlandet. For Odense Byes Vedkommende er der op- bevaret Mindet om en enkelt Mands Dygtighed, nemlig: Joh. Math. Lahn, som ved sin Død i 1803 efterlod sig et efter Datidens Forhold meget stort Lager af Hand- sker og en betydelig Driftskapital til Bestridelse af For- retningen og desforuden en Formue i fast Ejendom og rede Penge. Med stor Kraft og Ihærdighed havde han arbejdet videre paa den Grund, som hans Plejeforældre fra en ringe Begyndelse havde lagt, og som Stæder, hvortil hans Forbindelser knyttede sig, nævnes Søstæder som Bremen, Amsterdam, Livorno og selv Triest, hvor- til de sikkert have fundet Vejen over Hamburg, der ve’ ligeledes vare Udgangspunktet for Forsendelser til Fast- landsbyer, som Wien, Nürnberg, Augsburg, Brüssel ja selv til Rusland fandt de Vej og til oversøiske Steder som Vestindien. Vel var denne Lahn egentlig ikke Handskemager