Isaac Newton
og Hans Betydning for Videnskaben

15 klai' Solskinsdag lukkede ban sine Vinduesskodder i, borede i det ene et lille Hul paa Tommes Diameter og lod den indfaldende Solstraale brydes gjennem et Glasprisme. Til sin Forbavselse opdagede han da, at der paa den mod- Fig 2. Solbilledet med .Regnbuefarver, frembragt ved Brydning gjennem et Prisme. satte Væg ikke, som han havde ventet, dannedes et cirkel- rundt Billede af Solen, men et langstrakt, begrænset for Enderne af to Halvcirkler og omtrent 5 Gange saa langt som bredt. Dette Billede lyste endvidere med de bekjenclte Regnbuefarver, ordnede i Tverbælter saaledes, at det var rødt i den Ende, der var nærmest Prismets brydende Kant, derefter uden skarpe Overgange rødgult, gult, grønt, blaat, blaaviolet og violet. Saa snart hans første Forbavselse havde lagt sig, gav han sig strax til at gruble over, hvorfra Billedets uventede Form vel kunde skrive sig. Han prøvede først den Formodning, at Fænomenet hidrørte fra, at Lyskeglens forskjellige Straaler vare gaaede gjennem forskjellige Glas- tykkelser, men dette viste sig ikke at holde Stik. Han for- andrede Prismets Stilling, prøvede Huller af forskjellige Størrelser, men Fænomenet vedblev væsenlig at være det samme. Han formodede dernæst, at Billedets Form kunde skrive sig fra Ujævnheder paa Prismets Overflade og prø-