Isaac Newton
og Hans Betydning for Videnskaben

25 fortsætter han — været lige saa nøiagtig og flittig til at experimentere som han selv, saa vilde han aldrig være frem- kommet med saadanne Paastande som den om Farvernes forskjellige Brydbarhed. Paa dette Nonsens afslog Newton rent at svare, og først efter at man længe havde plaget ham, gav han en endnu nøiagtigere, udførligere og mere populær Beskrivelse af sine forskjellige Experimenter end tid- ligere. Linus døde imidlertid, inden dette Svar kom til Luttich; men hans Discipel Gascoigne optog Kampen og forsikkrede, at Linus havde gjort sit Experiment med Prismet saa mangfoldige Gange uden at faa andet end et rundt Solbillede frem, at Newton aabenbart enten maatte have benyttet særegne Huller og Prismer eller have set galt. Vel tilfreds med den artige Tone, der gik igjennem Gas- coignes Brev, svarede Newton paany og gav en Fremstil- ling af de forskjellige Solbilleder, man faar ved at dreie Prismet om dets Axe. Det første af disse — siger han — er det sædvanlige, forlængede og farvede Billede, der op- staar ved, at Solstraalerne brydes gjennem to af Pris- mets Sider. Det andet er et rundt, hvidt Billede, frembragt ved Solstraalernes Tilbagekastning fra en af Prismets Sider; og endelig kan der endnu opstaa et tredie Billede, ved toBrydninger og en Tilbagekastning. Om dette Billede bliver rundt og hvidt, eller mere eller mindre for- længet og farvet, beror paa Prismets særegne Form og Stilling. Det kan derfor godt være — ender han —, at Linus aldrig har set det egenlige Farvebillede eller „Spec- trum/4 Da Gascoigne ikke selv havde Leilighed eller Evne til at anstille Experimenter, henvendte han sig til Linus’ Efter- mand i Professoratet i Luttich, Antonius Lucas. Denne, der lader til at have været en skarpsindig Mand, gav Newton Ret, hvad Bemærkningerne om de forskjellige Sol- billeder angaar, men forkastede hans Farvetheori i Kraft