Isaac Newton
og Hans Betydning for Videnskaben

29 spredningsevne end det første. Vi kunne da tildanne os Prismer af disse to Stoffer med brydende Vinkler, der staa i et saadant Forhold til hinanden, at Farvespredningen bliver Fig. 9. Akromatisk Dobbeltprisme. ens i begge Prismer, og danne vi et nyt Prisme ved at lægge de to forrige sammen, saa at de hver bryde til sin Side, ville vi faa en brudt Straale, der ikke tillige er opløst i Farver. Et saadant Prismesystem kaldes akromatisk og kan f. Ex. bygges af de 2 Glassorter: Kronglas og Flintglas, af hvilke den sidste Sort har langt større Farvesprednings- evne end den første. Hvad der her er sagt om Prismer, gjælder selvfølgelig ogsaa om Linser: Ogsaa disse kunne sammensættes saaledes, at man opnaar Brydning uden Farveadskillelse, og ligeledes her er det i Reglen Kronglas og Flintglas, man benytter, idet man forbinder en bikonvex Kronglaslinse med en konkav-konvex Flintglaslinse, der er tykkere ved Randen end paa Midten og saaledes svarer til det omvendte Prisme i forrige System. Saa- danne sammensatte, i Reglen med Kanada- balsam sammenkittede, Linser danne nu Ob- jektivglasset i enhver bedre Kikkert. Havde Newton undersøgt Lucas’ Paastande lidt nærmere, vilde han saaledes — efter Alt at dømme — have føiet en ny Opdagelse til sin tidligere: Opdagelsen af Akromatismen. Han blev imidlertid staaende ved sine første Forsøg og antog hele sit Liv igjennem,