Isaac Newton
og Hans Betydning for Videnskaben

31 Aand var imidlertid for flygtig eller vægelsindet til i længere Tid at give sig af med en enkelt Sag, og han standsede derfor i Reglen sine Forskninger paa Halvveien for at tage fat paa nye Ting, der atter paa samme Maade bleve lagte ufuldendte paa Hylden. Ikke desto mindre havde han en overdreven stærk Følelse af sit eget Værd, og et svageligt Helbred gjorde ham endvidere lidenskabelig og pirrelig. Da Newton nu optraadte paa netop de samme Omraader,' som Hooke tidligere havde dyrket, og med en Udholdenhed og Skarpsindighed, som end ikke veg tilbage for for den van- skeligste Opgave, bragte Lys paa det ene Punkt efter det andet, saa stillede Sagen sig for Hooke, som om hans yngre og lykkeligere Medbeiler var bestemt til at høste allevegne, hvor han selv havde saaet, og han blev greben af Skinsyge og Misundelse. Hooke var et af de 98 oprindelige Med- lemmer af „Royal Society14, og. som vi allerede tidligere have hørt, var han Medlem af det Udvalg, der skulde be- dømme Newtons Opdagelser paa Lyslærens Omraade. Han kritiserede da ikke blot Newtons Kikkert paa en uretfærdig streng Maade, men var ogsaa misfornøiet med Newtons Yttring, at man nødsagedes til at opgive al Forbedring af Linsekikkerterne. Ved samme Leilighed udtalte han tillige, at han var i Besiddelse af et ubedrageligt Middel, ved hvilket alle optiske Instrumenter kunde fuldkommengjøres saaledes, at de vilde overtræffe de dristigste Forventninger. Hvad dette var for et Middel, indlod han sig imidlertid aldrig paa nærmere at udtale. Descartes havde opstillet den Antagelse, at Lyset var en Virksomhed i et fint Stof, Ætheren, som gjennemtrængte alle Legemer. Hooke delte denne Anskuelse og synes nærmest at have tænkt sig Lysvirksomheden i dette Medium som en Bølgebevægelse*), uden at han dog nærmere havde *) Det Karakteristiske ved Bølgebevægelsen er dette, at medens Be- vægelsen (Bølgegangen) forplanter sig videre og videre, saa blive