Isaac Newton
og Hans Betydning for Videnskaben

33 Bølgebevægelse, og ligesom Hooke synes han at have opfattet Newtons Udtalelser om Farverne som et Angreb paa denne Hypothese. Skjønt han var en af Datidens største Optikere, vare hans Indvendinger her imidlertid af en temmelig over- fladisk Karakter og lette for Newton at gjendrive. Huy- ghens fremhævede navnlig, at det var urigtigt at erklære det hvide Lys for sammensat af alle Regnbuefarverne, da f. Ex. Gult og Blaat alene ogsaa kunde frembringe Hvidt*). Newton svarede hertil, at Gult og Blaat i Almindelighed selv vare sammensatte Farver, saa at vi altsaa i det af dem sammensatte hvide Lys i Reglen havde alle Farverne. Endnu mindre dybtgaaende vare Huyghens’ øvrige Indvendinger; det vil derfor være overflødigt at dvæle nærmere ved dem. Vi have kun fremhævet hele denne Strid, fordi den tjener til Forstaaelse af et vigtigt Punkt i Newtons Anskuelser, nemlig hans Lystheori. Følgen af disse forskjellige Angreb var foreløbig den. at Newton mistede al Lyst til videre Forfattervirksomhed-, han foretrak at bevare sin Fred og sin Rolighed fremfor paany at udtale sig offenlig om noget videnskabeligt Spørgsmaal. „Man har kunValget“ — skriver han 1676 — „mellem ikke at udgive Noget og at gjøre sig selv til Slave for at forsvare det.“ Heldigvis overholdt han dog ikke dette Forsæt; men omtrent samtidig med den nævnte Udtalelse sendte han „Royal Society“ to Smaaafhandlinger, af hvilke den ene *) Man har her et Exempel paa, hvorledes det ikke gaar an uden videre at overføre Sætningerne om Spektralfarverne paa de for- skjellige Farvestoffers Optræden. Thi medens Paastanden, at gult og blaat Lys tilsammen danne hvidt, er rigtig nok, saa giver, som bekjendt, en Blanding af gult og blaat Pulver eller deslige i Reglen Grønt, en Eiendommelighed, somHelmholtz senere har forklaret paa en særdeles tilfredsstillende Maade. Det gaar altsaa heller ikke an at bedømme Newtons Udtalelser ud fra Experi- menter med farvet Silke, Pulvere, Vædsker eller deslige. 3