Isaac Newton
og Hans Betydning for Videnskaben

39 i to modsatte Punkter af deres Rotations-Ækvator, en positiv og en negativ i den Betydning, at hvis den positive Pol er forrest, idet Lyskuglen under sin Bevægelse kommer til et nyt Medium, saa vil den særlig let gaa ind i dette, medens den særlig let vil blive kastet tilbage, hvis den negative Pol er forrest, saa bliver det en simpel Følge, at enhver saadan Lyskugle maa faa skiftende Tilbøielighed til at kastes til- bage og til at gaa videre med Mellemrum lig dens halve Rotationstid, og er Rotationstiden ligesom Fremskridtshastig- heden konstant (indenfor samme Medium), saa forstaa vi nu let Betydningen af den gaadefulde Størrelse d. Den er nemlig ikke Andet end Veilængden svarende til en halv Rotation. Hvor Luftlaget har Tykkelsen d, se vi en lys Ring, simpelt hen fordi alle de Lysdele, der ved Overfladen af Luftlaget havde deres positive Pol forrest og derfor trængte ind i dette, ved Underfladen af det faa den nega- tive Pol forrest og derfor blive kastede tilbage. Intet Lys vil derfor her trænge ind i det nederste Glas, og betragter man dettes Underside, vil man altsaa i Overensstemmelse med Experimentet se en mørk Ring. Ganske det Samme gjælder. hvor Luftlaget faaer en Tykkelse af 3 d. Her ville Lyslegemerne faa Tid at dreie sig halvanden Omgang rundt, inden de naa Luftlagets Underflade; hvor Tykkelsen er 5 d, ville de have dreiet sig 2| Omgang osv., saa at intet af dem formaar at trænge videre.' Hvor Luftlaget derimod har Tykkelsen 2 d, 4 d osv., der ville Lyslegemerne have dreiet sig en eller flere hele Omgange under Grjennemgangen; de ankomme altsaa med positiv Poi til underste Glasplade og trænge ind i denne. Her vil der derfor, ovenfra set, være forholdsvis Mørke, og nedenfra set, Lys. Endvidere maa Ringenes vexlende Størrelse i de forskj ellige Arter Lys for- klares deraf, at de violette Lyslegemer rotere hurtigere end de større, røde; d vil altsaa for violet Lys være mindre end for rødt, og denne vexlende Størrelse af d er endelig Grunden