Isaac Newton
og Hans Betydning for Videnskaben

41 berede eller opslugte af dette, idet de tjene til at opvarme det. Jo glattere et Legemes Overflade er, desto mere Lys vil det i Reglen tilbagekaste fra selve Overfladen, og desto større Glans faar det altsaa. Af de Straaler, der tilbage- kastes fra dets Indre, afhænger derimod dets Farve i ind- faldende Lys eller den Farve, hvori det ses mod mørk Baggrund. Saaledes tilbagekaste Træernes Blade fra deres Indre fortrinsvis grønt Lys og ses derfor som grønne. Det røde Lys maa da altsaa enten være opslugt eller være gaaet igjennem. I sidste Tilfælde vil Gjenstanden følgelig være rød eller rødlig „i gjennemgaaende Lys,“ være gjennemsigtig for de røde Straaler. At saa mange halvgjennemsigtige Legemer vise den samme Farve i gjennemgaaende som i indfaldende Lys, beror paa, at de tilsvarende Arter Straaler for en Del gjennemlades, medens de øvrige Arter absor- beres. Tilbagekaster et Legeme næsten ingen af de indtraadte Straaler, ses det som sort, og dybest sort bliver det, naar det heller ikke fra sin Yderflade kaster noget Lys tilbage. Saaledes er f. Ex. pulveriseret brændt Ben overordenlig dybt sort, medens et glat Stykke Waleskul forekommer os langt lysere, fordi det kaster en stor Deel af det hvide Lys til- bage fra sin yderste Overflade, hvorved der kommer en hvid Glans over det. For at godtgjøre disse forskjellige Paa- stande henviste Newton til den Kjendsgjerning, at Ting af en vis Farve vise sig kraftigst og tydeligst, naar de ses i hvidt Lys eller i Lys af deres egen Farve, medens de blive mere eller mindre sorte i Lys af den modsatte eller, som det hedder, den komplementære Farve. Saaledes bliver et rødt Baand næsten sort i grønt Lys. Thi at det er rødt, vil jo sige, at det kun formaar at tilbagekaste røde Straaler fra Delene under Yderfladen. Men belyses det kun med grønt Lys, faar det altsaa Intet at tilbagekaste og ser derfor ud som sort, navnlig da, hvis dets Yderflade ikke er