Isaac Newton
og Hans Betydning for Videnskaben

45 gyndte astronomiske Iagttagelser. Allerede paa Forhaand følte han sig stærkt overtydet om, at Verdensbygningen umulig kunde være saa indviklet, som det ældre System fremstillede den. Han vandt snart den Tro, at Solen var det ubevægelige Midtpunkt, hvorom alle de andre Kloder, Jorden iberegnet, dreiede sig, og hans Iagttagelser bekræf- tede efterhaanden denne Formodning mere og mere. Alle- rede i Aaret 1530 havde han afsluttet det udødelige Værk, hvori han fremstillede sin nye Lære; men han kjendte tillige sin Samtids Sneverhjertethed og Intolerance, og han vogtede sig vel for at udgive Noget. Alligevel vandt han efterhaanden ved personlige Udtalelser talrige Venner og Tilhængere, og alle- vegne blev de nye Ideer tilsyneladende godt modtagne. En af hans Disciple udgav et kort Udtog af Læren uden at paadrage sig nogen Ulempe. Dette fjernede Mesterens sidste Betænkeligheder; han gav efter for sine Venners ivrige Opfordringer, og Bogen udkom i Nurnberg 1543, til- egnet Paven. Kopernikus oplevede imidlertid ikke selv at læse den. Et af de første fuldstændige Exemplarer over- raktes ham paa hans Dødsleie, og faa Timer efter at han havde set og berørt det, lukkede han sine Øine. Den næste store Skikkelse, vi møde paa Astronomiens Omraade, er vor Landsmand Tyge Brahe. Nedstammende fra en gammel dansk Adelsslægt fødtes han 1546 paa Herregaarden Knudstrup i Skaane og kom allerede i sit 13de Aar til Kjøbenhavns Universitet. Efter sine Slægt- ninges Ønske studerede han i Begyndelsen Retsvidenskab; men Solformørkelsen den 21. August 1560 tiltrak sig hans levende Opmærksomhed; han fandt, at den indtraadte i nøie Overensstemmelse med Forudberegningerne, og han beslut- tede. trods sine Standsfællers Fordomme, ganske at offre sig ■ for den Videnskab, der besad en saadan Sikkerhed. Herved udsatte han sig imidlertid for en Række Fortrædeligheder; han kunde i Begyndelsen kun dyrke sit Yndlingsstudium