Isaac Newton
og Hans Betydning for Videnskaben

46 om Natten og eiede af Instrumenter kun en Himmelglobus „saa stor som en knyttet Haand“ og nogle selvfabrikerede Cirkler; allerede hermed gjorde han imidlertid Opdagelser. Nogle Aar efter at være vendt tilbage fra en Udenlands- reise opdagede han i Nov. 1572 den berømte nye Stjerne i Billedet Kassiopeia. Aaret efter giftede han sig til sin Slægts Harme med en Landsbypige, med hvem han levede i et lykkeligt Ægteskab til sin Død. Fortrædiget af Tidens Fordomme paa alle Maader, besluttede han for bestandig at tage Bolig uden for sit Fædreland; men hans Navn var allerede europæisk berømt, og Danmark vilde nødig miste ham. Kongen, Frederik II, havde allerede længe været hans varme Beundrer; han forlenede ham nu med Hveen, tilsagde ham en aarlig Indtægt og lovede at bygge ham et Observatorium efter hans eget Udkast. Denne Venlighed omstemte ham, og saaledes opstod det berømte Uranienborg og kort efter det underjordiske Observatorium Stjerneborg, medens den lille afsides 0 blev Midtpunktet og Blomstrings- stedet for Datidens Astronomi. Omgivet af Disciple og Beundrere, besøgt af Lærde og Fyrster, levede Tyge Brahe her uforstyrret i 21 Aar og fortsatte den Række betydnings- fulde Opdagelser, der gjorde hans Navn uforgængeligt i Videnskaben. Efter Frederik II’s Død og Kristian IV’s Tronbestigelse fik hans talrige Fjender og Misundere imid- lertid Overmagten, og efter en Række Krænkelser forlod han for bestandig sit Fædreland. Keiser Budolf II indbød ham med stor Gæstfrihed til Prag, overlod ham Slottet Benach nær ved Byen til Observatorium og gav ham en aarlig Lønning af 3000 Gylden. Men allerede 2 Aar efter Ankomsten døde Brahe (1601). nedbrudt af Mismod og Sorg over sit Fædrelands Utaknemmelighed. Da Kepler (om hvem nedenfor) en Gang som ung Mand overrakte Tyge Brahe et Arbeide, hvori han paa ganske fantastisk Maade havde sammenstillet Planetafstan-