Isaac Newton
og Hans Betydning for Videnskaben

47 dene med de Størrelser, man faar ud ved at indskrive de forskjellige mathematiske Legemer som f. Ex. Terning, Kugle osv. i hinanden, gav denne ham venskabelig det Raad „først ved virkelige Iagttagelser at skabe en fast Grundvold for sine Anskuelser og derfra siden at søge at stige op til Tingenes A ar sag er,M og efter denne sunde Grundsætning indrettede han selv al sin For- sken. Vi skylde ham derfor først og fremmest en omfat- tende Række fortrinlige Iagttagelser, som blev den uund- værlige Grundvold for en betydningsfuld Del af den føl- gende Astronomi. Han var endvidere den Første, der be- stemte Lovene for Lysets Brydning i Atmosfæren (Refrak- tionen) og tog Hensyn til denne Omstændighed ved Be- stemmelsen af Stjernernes Steder. Endelig var han den Første, der tildelte Kometerne Rang af virkelige Himmel- legemer, idet han fandt, at deres Afstande kunde være større end Maanens. Da han endvidere fandt, at deres Baner vare meget aflange, indsaa han, at de Gamles Cirkler og Smaacirkler, der vare tænkte legemlige, her ikke kunde nytte Noget, og han forkastede derfor hele dette Apparat, medens det endnu havde fundet en Plads i Kopernikus’ Lære; Tyge Brahe blev saaledes den Første, der antog, at Kloderne svævede frit i Rummet og derfor kunde have alle Slags Baner*). Angaaende disse Baner lærte Brahe nu ligesom Ko- pernikus, at alle de da kjendte Planeter: Merkur, Venus, Mars, Jupiter og Saturn, kredsede om Solen; derimod lod han i Modsætning til sin Forgænger Solen med alle disse Ledsagere kredse om Jorden, der altsaa atter blev Systemets hvilende Midte. Man har bebreidet ham denne Forandring :) Det er for saa vidt egenlig Brahe og ikke, som man i Alminde- lighed tror, Kopernikus, der tilintetgjør Antagelsen af en virkelig Himmelhvælving.