Isaac Newton
og Hans Betydning for Videnskaben

53 Grund til at foretrække Jorden for Solen som Systemets hvilende Midte faldt derved bort, idet den uhyre Afstand nu kunde forklare Stjernernes uforandrede tilsyneladende Stilling paa de forskjellige Aarstider. Ogsaa Opdagelsen af Jupitermaanerne var af en vis Betydning; hidtil havde Jor- den ved sin Maane været udmærket frem for de øvrige Planeter; men man fandt nu, at en betydelig Planet med ikke mindre end fire Maaner kredsede om Solen; ogsaa denne Grund til at give Jorden en Særstilling faldt altsaa bort *). Det lykkedes ikke Galilei at fortsætte sin Forskning og udbrede sine Resultater uforstyrret af Tidens Fordomme og Intolerance. Mod Slutningen af sit Liv blev han tiltalt for Kjætteri af Inkvisitionen, og en uhyggelig Strid paa- fulgte, lige nedværdigende for Religionen og Videnskaben. I blind og taabelig Fanatisme fandt Romerkirken sig for- anlediget til at erklære Galileis Anskuelser for ugudelige og religionsfarlige, og den 70aarige Forsker nedlod, sig til paa sine Knæ at afsværge og forbande sine Lærdomme og love Bod og Bedring. Han levede endnu 9 Aar efter denne Be- givenhed. og døde næsten 80 A.ar gammøl 1642, sfunniG A.ar som Newton fødtes. Ikke blot ved sine astronomiske Opdagelser, men ogsaa ved sine betydningsfulde mekaniske Undersøgelser gjorde Galilei sig fortjent af Videnskaben, og navnlig blev hans Undersøgelser af Legemernes Fald og af de primitive Be- vægelseslove overhovedet, som vi skulle se, af stoi Vigtig- hed for den kommende Forskning. Saaledes omtrent stod Sagerne, da Newton begyndte at skænke Planetbevægelserne sin Opmærksomhed. Vi have *) Strengt taget bragtes dog/herved det Kopernikanske System blot paa lige Fod med det T^koniske; det strengt videnskabelige Be- vis for dets Enerigtig/ed blev først ført, da Bradley i Aaret 1725 opdagede „Aberrationen41.