Isaac Newton
og Hans Betydning for Videnskaben

55 maaede at gjennemføre denne. Newton forvandlede alle disse frie Fantasier til videnskabelige, strengt begrundede Tanker. Han begyndte denne systematiske Kritik, hvorved de frie Fantasier enten henveires eller forvandles til lovbundne Tanker, strax paa Stedet. Kan overhovedet en Planetbane og da foreløbig Maanebanen forklares ved en saadan Kraft som den omtalte Tiltrækning? spurgte han. Han gjenkaldte sig og skærpede Alt, hvad Galilei havde lært angaaende Legemernes Bevægelse. Naar et Legeme er overladt til sig selv, saa maa det forblive i den Tilstand af Hvile eller Be- vægelse, hvori det en Gang er, og skifter det Bevægelses- tilstand, saa maa dette have en Aarsag; men saadanne Aar- sager er det, man kalder Kræfter. Bevæger et Legeme sig med en vis uforandret Hastighed i uforandret -Retning, saa er det altsaa ikke paavirket af nogen Kraft (eller ogsaa er denne opveiet af en anden); men skifter det Hastighed eller Retning, gaar det fra Hvile over til Bevægelse eller fra Be- vægelse over til Hvile, saa er der en Kraft tilstede, og dennes Størrelse kan bestemmes af det bevægede Legemes Masse og dets Hastighedstilvæxt i Tidsenheden eller dets saakaldte Ak- celeration; ja, vælger man sine Maalenheder for Kraft, Masse og Hastighed derefter, saa kan Kraften endog ligefrem sættes lig Produktet af den bevægede Masse og dens Akceleration*). Naar f. Ex. en Sten falder til Jorden nær dennes Over- flade, har den som bekjendt efter 1 Sekunds Forløb op- naaet en Hastighed af 32 Fod**); efter 2 Sekunder er dens Hastighed 64. efter 3 Sekunder 96 Fod. Den har altsaa en *) Se Industriforeningens Maanedsskrift for 1880, Side 160—165. Her er for Øvrigt forudsat, at Kraft og Bevægelse have samme Retning, eller at Legemet frit kan følge Kraften. **) Det vil sige: saa langt vilde den komme videre i et Sekund, hvis den fortsatte sin Bevægelse uforandret.