Maskinlære
Forfatter: S. C. Borch
År: 1895
Forlag: Reitzelske Forlag (George C. Grøn)
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: Anden udgave
Sider: 435
Anden del: Maskindeles Beregning og Konstruktion. Arbejdsmaskiner.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
115
gribe i Jerntænder , fordi Trætænderne derved faa en simpel
form og altsaa forholdsvis let tildannes nøjagtigt, hvilket
liar Betydning, da Trætænderne slides stærkest og af og til
maa fornyes. Det lille, afrundede Hoved paa Trætænderne
kommer ikke til Indgribning, men tjener kun til Forstærk-
ning af Tandens Hjørner. Jerntanden faar naturligvis en
tilsvarende Pod, for at Trætandens Hoved kan slippe forbi
uden at røre.
Naar den rullende Cirkel falder sammen med det ene
Hjuls Delecirkel, faaes et Punkt som det ene Tandsnit og en
Bjicykloide som det andet. Dette benyttes paa 2 Maader,
nemlig dels til Stokkedrev og dels til visse Hjul i Dun-
krafte o. Ign., hvor der ønskes et meget ringe Tandantal.
Stokke drev (Fig. 135). Under Benyttelsen af Sætningen
om Parallelkurver (Pag. 112) erstattes Punktet af en Cirkel og
Epicykloiden af en dermed parallel Kurve. S.tokkedrev har dog
i^ke—saa_ stor Betydning nu som tidligere; derimod bruges
<to^T^lyuLimlgribende i T>p.dstænger, hvis""Tænder er"-’
stattes ved runde Stokke, f. Eks. til Bevægelse af Stigbord
o. Ign., hvor da Stangen gjores af Smedejern som en Stige
med cylindriske Trin imellem 2 Vanger. Epicykloiderne blive
lier Cirkelafviklere, hvis Parallelkurver selv ere Cirkelafviklere.
Konstruktionen har ingen Vanskelighed (Fig. 135 a).
Hjul til Dunkrafte. Fig. 136 viser et saadant Hjul
med kun 4 Tænder, indgribende i et andet Hjul. Der er brugt
.2 rullende Cirkler med Centra henholdsvis i (\ og C2, hvor-
ved faaes dels en Epicykloide paa Hjulet C2 indgribende paa
et Punkt af og dels en Epicykloide paa C) svarende til et
E unkt paa C2- Den Del af Tænderne, der ligger indenfor
Delecirklerne, maa selvfølgelig formes saaledes, at det andet
Hjuls Tænder ikke komme til at røre derimod.
Fig. 137 viser et Hjul indgribende i en Tandstang. Her
er brugt dels Cirkelafvikler paa Hjulet, indgribende i et Punkt
paa landstangen, og dels retliniet Flanke paa Hjulet, ind-
gribende paa Cykloide paa Stangen. Indgrebslinien er altsaa
dels Stangens Delelinie (Delecirkel med oo Radius) og dels en
Cirkel med Radius |2?.
8*