Maskinlære

129 Træ tænd er gjøres 1.4 Gange den tilsvarende Stobejerns- tiiiids Tykkelse. Herved er rigtignok Sikkerheden mindre end for Jerntanden, men det sker under Hensyn til, at det er uheldigt, naar Stilen er stor. Desuden kan en brudt Tand let erstattes, og endelig er det altid stærkt Træ, som bruges til Tænderne (i Reglen Hvidbog); tilmed maa Træet være knast- frit og_ ikke savet, men spaltet ud, forat sikre, at Længderet- ningen af Træet kommer efter Radius. For Trætænder indgribende i Jerntænder findes altsaa Stilen s' bestemt ved det af Formlerne (85—86) beregnede s s' — Trætandens Tykkelse Jerntandens Spillerummet .s. G Den praktiske Ulempe, at naar Diametren, D, af Dele- cirklen er et simpelt Tal, vil dette ikke være Tilfældet med Stilen og omvendt, har man søgt at bøde paa ved at indføre Begrebet diametral Stil, sd, idet m an sætter Sd “ D medens jo den «cirkulære» Stil, s, er s\z4. Az Og cllt S cl cl 7tS. Den diametrale Stil kan defineres som Antallet af Tænder pr. Længdeenhed af Diametren. Den bruges især sammen med engelske Maal og angiver altsaa Antallet af Tænder pr. inch af Diametren. */ Hju lenes øvrige Dele, nemlig Ringen, Armene og Navet, bestemmes ved Formler, der hovedsagelig ere empiriske. Ringen. Forsaavidt der brages Jerntænder, faar Hingen Formen Fig. 142 eller, i visse Tilfælde. Fig. 143. Breden = b. Tykkelsen i Yderkanten b =•= og henimod Kibben forøges Tykkelsen forat faa Slip. Ribben gives samme Tyk- kelse som Armenes Hovedribbe, der slutter sig dertil. 9