Maskinlære

130 Bruges Træ tænd er, gjores Ringen sværere og forsynes med Huller, hvori Tænderne inddrives. Fig. 144 viser, hvor- ledes det kan ske. Tændernes Forlængelser have Svalehaler, hvorimellem Kiler inddrives. Disse Kiler kunne drives efter, naar Tænderne blive lose ved Brugen. En anden Maade viser Fig. 145, hvor der er sat en Jern- stift gjennem hver Tand. Der, hvor Armene støde til Krandsen, kunne Tænderne være delte (Fig. 145a), eller Armene kunne lægges ensidigt (Fig. 144 a), eller Armene kunne dele sig gaft'el- formigt i flere Grene, der støde til Krandsen imellem Tæn- derne. Armene gjores i Keglen korsdannede, undertiden T-for- mede.. Der skjælnes mellem Hov ed ribben i Hjulets Plan, som jka] overføre Momentet, og Sideribben vinkelret der- paa, som skal give Hjulet Stivhed mod Sidesvingninger. Armenes Antal, Aftages empirisk, oftest i — 4 å 6. Keuleaux fores! aar - i ===== 0.45 O j/7.................(88) hvor s er Stilen i Centimeter, A' Tændernes Antal. Hovedribben faar konstant Tykkelse, ß. medens Brøden i Hjulets Plan aftager fra h ved Navet til en noget mindre Værdi ved Ringen. Da en nøjagtig Beregning er umulig paa Grund af de ubekjendte Støbespændinger, regnes, som om Armene ere indspændte ved Navet og frie ved Ringen. Længden regnes = Hjulradien R, og der regnes endvidere, som om kun Va af Armene deltage i Momentets Overføring. Derved faaes: PR = 6 4 sættes her r = 300, ß = faaes PR = 2.5Åaz Dimensionen h afsættes ved Centrum, og derfra formindskes Armens Brede til eller ±h ved Ringen. Sideribben gjores ved Bingen noget smallere end dennes Brede, b, og noget større ved Navet.