Maskinlære

138 Forat Bevægelsen skal kunne fremkomme, maa h > R. h = R giver P = cc h = 2R » P = 2P, P‘ = ip. h = 3R » P = fP, P = jP. h = 42? » P = P‘ = IP.- Man ser altsaa, at der er Fordel ved at bruge stærk Stig- ning paa Skruen, da derved Arbejdstabel i Eøj Grad for- mindskes. C* Ur un de Tandhjul. Tandhjul, hvis Delekurver ere Cirkler, saaledes som de hidtil betragtede, give konstant For- hold mellem de 2 Akslers Hastigheder. Men undertiden ønsker man, at den ene Aksel ved at gaa med konstant Hastighed skal meddele den anden en Hastighed, som varierer efter en bestemt Lov. Der bruges da Delekurver, som ikke ere Cirkler, men hvis Form er bestemt ved Loven for Hastighedsvariationen. Lad (Fig. 156) C\ og C’2 være Centra for de 2 Aksler og de punkterede Kurver Dejekurverne. Idet nu rt og r2 ere Kadiivectores til 2 Punkter, som ville komme i Berøring under Delekurvernes Rulning, haves, naar Centerafstanden C1C.2 = s, og idet Røringspunktet ligger i Centerlinien, + r, = s......................(94) Ved en lille Bevægelse, hvorved det ene Hjul drejes Vinklen d<px og det andet haves, da de 2 Kurver rulle paa hin- anden. = ^2^2 • • ,...............(95). Forholdet mellem Hastighederne i dette øjeblik er netop C^-^: dette maa være givet som Funktion af c-,, altsaa a^2 • T JP ..................(96) u' Yt Heraf kunne nu rt, r2 og bestemmes som Funktioner af <f>x og derved er Kurvernes Form bestemt. Forat Be- vægelsen skal kunne vedblive i samme Retning, er det imid- lertid endnu nødvendigt, at begge Kurver blive lukkede. Den hyppigste Form af urunde Hjul har Ellipsen som Delekurve.