Maskinlære

139 To kongruente Ellipser kunne rulle paa hinanden, naar de dreje sig om Brændpunktet' og have den store Akse = s. Fig. 157 viser 2 saadanne Ellipser. De udfore begge ligemange halve Omdrejninger i samme Tid, men i Løbet af en halv Omdrejning varierer den drevne Aksels Hastighed fra største til mindste Værdi eller omvendt. . Kaldes den store Halvakse Ekscentriciteten e, det drivende Hjuls konstante Vinkelhastighed o>1 og det drevnes største og mindste Hastighed (co 2)ntais. og faaes og hvoraf o: -j- ea (ft> 2 == i a — c,a a — ea (^2 )»>’«• = Mi 7, i 77T a c a (co2)mais. / 1 4~ 2 2)»«'». \1 Kaldes dette Forhold, som maa være givet, n, findes V n — 1 e — —=-----. |/n+ 1 Hvis a er givet, faaes heraf b = a]/l — e2. Som oftest er Ekscentriciten kun lille, hvorved Ellipsen i Form nærmer sig meget til Cirklen. Ellipserne erstattes der- for ofte af Cirkler, siddende ekscentrisk paa deres Aksler. Alle Arter af urunde Hjul faa Tænderne anbragte saaledes, at Tandens Midtlinie staar normal paa Delekurven. *) . d) Kj æ d e s ki v er og Kjæder. Kjæder bruges saavel til Overførelse af Omdrejningsbe- vægelse som til Løftning af Byrder. Det er her kun den første Anvendelse, der skal omtales. Kjæderne kunne have flere for- skjellige Former. Fig. 158 har ovale Led, dannede af Rund- jern ved Sammensvejsning. De paaskrevne Maal svare til en kortleddet Kjæde, som er den hyppigst brugte; der haves ogsaa Kjæder med mere langstrakte Led. En kortleddet Kjæde vejer ca. q = 2.25af2 Kgr. pr. Meter. Den bruges sjeldnere til at