Maskinlære

140 overføre Om drejningsbevægelse og da kun, hvor Kræfterne ere smaa. Fig-. 159 er en lignende Form men med Stivere i Leddene. Herved opnaaes dels, at Styrken forøges, fordi Materialet anstrænges i mindre Grad til Bøjning, og dels, at Kjæden lettere holdes i Orden, hvilket i visse Tilfælde, f. Eks. ved Ankerkjæder, liar stor Betydning. Ti] Omdrejningsbe- vægelses Overforing bruges den sjeldent. ^iK~.J.^.9.,...Yiser VåHøl.,n.sgn's Kjæde. Leddene ere dannede ved simpel Ombøjning' af Jerntraad og derfor kun skikkede til at overføre smaa^Kræfter. Leddenes Form tilsteder Ind- gribning i Tænderne paa Tandhjul, og man kan let drive flere saadanne med samme Kjæde uden Ende lagt over dem alle, hvilket f. Eks. bruges ved mange Kartern askiner. Kjæclcii med Led af hammerbart Støbejern er analog med Vaucanson’s. Leddene ere simpelthen hægtede sammen, og de enkelte Led kunne let udveksles. Sliddet er mindre end ved Vaucanson’s paa Grund af de større Berørings- flader mellem Leddene. , Figi.162 viser Galls Kjæde. Leddene ere her dannede af Skinner af fladt Jern, samlede ved Bolte, der, ligesom de parallele cylindriske Stykker i Fig. 160 og 161, kunne aribe ind paa Tænderne- i Tandhjul. Gall’s Kjæde bruges fortrinsvis til at forplante store Kræfter, men med ringe Hastighed. Boltene bør forat formindske Sliddet derpaa udføres af Staal Ligesaa har man i enkelte Tilfælde udforet Hullerne i Skin- nerne med Staal. r Kj.æ.dernes Dimensioner beregnes efter det største I ræk, som virker derpaa, men dog under tilbørligt Hensyn til Sliddet, som, naar Kjædeleddene gaa uden Smørelse paa hin- anden, let bliver betydeligt. om de kun bleve og som om Kjædeleddet frembød 2 Tværsnit til at optage den virkende Kraft, P, altsaa sættes: P = 2r.^. 4 Den virkelige Fiberspænding bliver dog større end r i Formlen, fordi der ikke er taget Hensyn til den bøjende Virkning,