Maskinlære

■■■■■■■■■MM 141 som vil stræbe at forøge den store og formindske den lille Akse. Under Hensyn hertil maa r fastsættes. For ikke at faa Kjæderne af ubekvemt store Tykkelser, hvilket ogsaa vilde medfore, at Skiverne, hvorom de gaa, bleve store, tages gjerne r_stor, især naar Kjæden tjener til Ophejs- ‘ ning. Dette betinger imidlertid, at man maa sikre sig imod, at der paa Kjæden findes noget svagt Sted, f. Eks. en daarlig Svejsning eller lignende. Kjæderne prøves derfor før Brugen ved at belastes omtrent op til Elasticitetsgrændsen. Kjæden Fig, 158 proves i Reglen med ca. 1350 Kgr. pr. n™ og bydes under Brugen ikke gjerne mere end Halvdelen deraf, altsaa sættes her r —Jj75. Kjæden Fig. 159 faar mindre Bøjnnigsspænding, fordi Stiveren hindrer den lille Akses Forkortning. Den prøves gjerne med 1800 Kgr. pr. c01" og bydes under Brugen Halv- delen heraf, altsaa r = 900. Naar Koefficienterne afrundes, laaes herefter: For Kjæder uden Stivere (Fig. 158) P = 1000d2| Fpr Kjæder med Stivere (Fig. 159) P =■ 1400tZ2/ ' ’ * Disse Formler gjælde nærmest for Kjæder til Ophejsning. Skulle Kjæderne tjene til Overføring af Bevægelse, (ages Paa- virkningeii kun halv saa stor eller endnu mindre under Hen- syn til Sliddet. Gall's Kjæde, Fig. 162, bydes 600 å 700 Kgr. pr. o0"1. Skinnerne beregnes for Overrivning ved Boltehullerne, og Boltenejor Bøjning under Hensyn til alle de derpaa virkende Kræfter, saavel fra Skinnerne som fra Tænderne i Tandhjulet, hvori de indgribe. Fig. 163 og Fig. 164 vise . den grafiske Bestemmelse af Momenterne, henholdsvis for en Bolt i Ind- gribning med en Tand paa Hjulet, og for en vilkaarlig Bolt i et paavirket Stykke af Kjæden. Størrelsen af Trykket pr. A realen lied mellem Skinner og Bolte bør ogsaa tages i Be- tragtning ved Bestemmelsen af Dimensionerne, da Sliddets Størrelse afhænger deraf. Spændingen bliver derved ofte langt mindre end angivet. . Skiverne, hvorover Kiæderne gaa, faa forskjeilig Form efter Kjædens Beskaffenhed. Til Kjæder med ovale Led bruges