Maskinlære

142 Skiver med Rille i Omkredsen, forsynet med fremspringende Knaster (Fig. 165) ti] at gribe mellem Kjædeleddene, for der- ved at hindre en Glidning af Kjæden paa Skiven. Knasternes Afstande maa svare nøjagtigt til Længden af Kjædeleddene, og disse selv maa være nøjagtigt lige lange, da de ellers kunne glippe af Knasterne. Kjæderne til dette Brug maa derfor være særlig «kalibrerede». (xall s Kjæde (saavelsoni Vaucanson s o. Ign.) indgriber i fandhjul, hvis lænder faa væsentlig samme Form, som om Tandhjulet indgreb i en Tandstang med cirkulære Stokke. Tændernes Hoveder burde da være dannede efter Cirkelafviklere. Dette er dog ikke hensigtsmæssigt, thi saa vilde der ske en Bei oring, altsaa Glidning af Bolten paa Tandens Hoved, hvad man ikke misker. Tandsnittet lægges derfor lidt under Cirkelafvikleren. Foden af Tanden dannes cirkulær efter Bolten, hvis Tænderne ere stabte fast paa Hjulet: er det derimod indsatte Smedejernstænder, gjores Fodens Tandsnit retliniet radiært. 4j..Leldstabet ved Kjæder og Kjædeskiver hidrører for- uden fra Tapfriktion, der beregnes paa sædvanlig Maade, fra Kjædeleddenes Glidning indbyrdes eller paa deres Bolte. Betragtes f. Eks. Gall’s Kjæde Fig. 166 og kaldes Dianielr^n af Boltene d, Diametren af den Cirkel, hvorpaa Boltenes Centra efter Opviklingen ligge, D, samt den Vinkel, som Skiven maa di eje sig foi at op vikle et Kjædeled, saa ville Leddene efter Opviklingen ogsaa danne Vinklen med hinanden. Er nu Trækket i Kjæden P, vil Friktionen flP paa en Bolt konsumere Arbejdet <P • %d . u.P. Samtidig har Modstanden, P, gjennemløbet Vejen <p . |Z), altsaa faaes Friktionen henført til Modstandens Bane, □: den Forøgelse i Modstand, som der maa regnes med, forat tage Hensyn til Kjædens Bojningsmodstand, cZ p F _ _ <J.Pd_________ P <p.%D D '