Maskinlære

vanlig er ens under Stemplets Fremgang og under dets Til- bagegang. Lad saaledes Fig. 167 forestille en almindelig Damp- maskine med Omdrejning i den ved Pilen angivne Retning. Under Stemplets Bevægelse tilhøjre vil der være Tryk i Stempel- stangen, Plejlstangen staar skraat opad, og der kommer Tryk nedad paa Ledeskinnerne. Under den modsatte Bevægelse faaes Træk i Stempelstangen, men Plejlstangen staar da skraat nedad, der er da atter Tryk nedad paa Ledeskinnerne. Hvis Figuren forestillede en Pumpe, der dreves fra Krumtappen, vilde det samme finde Sted, hvis Omdrejningen gik i den modsatte Retning. Den ovre Ledeskinne kan dog ikke ganske undværes, da Tryk og Træk kunne skiftes udenfor Dødpunkterne, dels paa Grund af Kompression o. Ign. dels paa Grund af de bevægede Masser og dels maaske paa Grund af en unøjagtig Opstilling. Den opadgaaende Kraft bliver dog sædvanlig lille, hvorfor den øvre Ledeskinne kan gjøres svag, eller der kan bruges et Krydshoved som Fig. 204. Her er g den Flade, som mod- tager det væsentligste Tryk, medens de skraa Flader, g‘, træde istedetfor de ovre Glideflader. Hvis derimod Maskinen skal kunne omdrejes snart i den ene og snart i den anden Retning, maa begge Ledeskinner være lige stærke. Styringen for Krydshovedet kan, som nævnt, ske ved et leddet System af Styrestænger eller ved Ledeskinner og Glideklodser. Stangsysterner anvendes oftest ved Balance- maskiner i Skikkelse af Watt’s Parallelogram. løvrigt anvendes de sjeldent ved Dampmaskiner, hvor Styring ved Ledeskinner og Glideklodser ere de overvejende almindeligst brugte Styre- midler. Stangsystemer. Et Vægtstangssystem, der styrer et Punkt saaledes, at det tilnærmelsesvis beskriver en ret Linie, kan indrettes paa mange Maader. Her ska] kun nogle af de vigtigste Hovedprinciper beskrives. 1) Ellipsestyring. Naar en Cirkel ruller indvendig i en anden Cirkel med den dobbelte Radius, vil, som bekjendt, hvert Punkt i den rullende Cirkels Periferi beskrive en ret Linie, Diameter i den faste Cirkel, og hvert andet Punkt, der 12