Maskinlære

Forfatter: S. C. Borch

År: 1895

Forlag: Reitzelske Forlag (George C. Grøn)

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: Anden udgave

Sider: 435

Anden del: Maskindeles Beregning og Konstruktion. Arbejdsmaskiner.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 518 Forrige Næste
187 Arbejdsforbruget, men kan ogsaa ligefrem gjore Bevægelsen umulig. Hvorledes dette kan forebygges, er antydet i Fig. 225 a, b, c. Kilen A skal ved at bevæges vandret lofte Punktet B. Fig. 225a har en Rulle, som sidder paa Enden af en lang Vægtstang, 225b har en Rulle paa en Stang i en Styring, 225c har en Stang i en Styring og ingen Rulle. Hvis der nu kun tages Hensyn til den glidende Friktion i Styringen og paa Skraaplanen, faaes i a ingen Friktion, i b Friktion i Styringen og i c baade i Styringen og paa Skraa- planen. Kaldes nu Vinklen mellem Skraaplanens Normal og 5’s Bevægelsesretning ß og Friktionsvinklen m, vil man se, at naar Bevægelsen skal være mulig, maa i 225a ß < 90°, i 225b /9<90 — m og i 225c ^<90 — 2™. Tages Hensyn til Tapfriktion og rullende Friktion, blive Grændserne for ß lavere. For Ledekurverne træde disses Tangent istedetfor Skraa- planen. I Virkeligheden bor naturligvis ß holdes betydeligt under de angivne Grændser, og tilmed m regnes stor. Sættes f. Eks. m = 11° (tg rå = 0.2) og formindskes ß's Grændser yderligere med 3m, kan man for de 3 Tilfælde regne ß mindre end henholdsvis 57°, 46° og 35°. * ") En særlig Anvendelse af Ledekurver er til at lofte en Maskindel og slippe den igjen, saa at den falder ned enten ved sin egen Vægt alene eller tillige ved Fjedre, som spændes under Løftningen. Hertil hore Bevægelsen af Stampere og visse Slags Hamre. Stampere ere lodretstaaende Stolper, tilbørligt styrede, og forsynede med en Arm, A (Fig. 226), hvorved de løftes. Mod denne Arm virke «Ophæverne», O, der sidde paa den omdrejende Aksel. Der forlanges i Almindelighed, at Stamperen skal loftes med konstant Hastighed, hvorved Ophæverne komme til at virke paa Armen ligesom Tænderne paa et Drev indgribende i Tandstang; Armens Underside gjores plan, og Ophæverne formes efter Cirkelafviklere. Armens Underkant lægges lige ud for Aksen, naar Stam- peren er i sin nederste Stilling: den afviklede Cirkel vil da netop faa Radius CB, og Roring finder altid Sted i Armens yderste Punkt, B. Ved Igangsætningen sker der et Stod, idet Stamperen pludselig skal sættes i Bevægelse; derfor maa