Maskinlære
Forfatter: S. C. Borch
År: 1895
Forlag: Reitzelske Forlag (George C. Grøn)
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: Anden udgave
Sider: 435
Anden del: Maskindeles Beregning og Konstruktion. Arbejdsmaskiner.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
187
Arbejdsforbruget, men kan ogsaa ligefrem gjore Bevægelsen
umulig. Hvorledes dette kan forebygges, er antydet i
Fig. 225 a, b, c. Kilen A skal ved at bevæges vandret lofte
Punktet B. Fig. 225a har en Rulle, som sidder paa Enden
af en lang Vægtstang, 225b har en Rulle paa en Stang i en
Styring, 225c har en Stang i en Styring og ingen Rulle.
Hvis der nu kun tages Hensyn til den glidende Friktion i
Styringen og paa Skraaplanen, faaes i a ingen Friktion, i b
Friktion i Styringen og i c baade i Styringen og paa Skraa-
planen. Kaldes nu Vinklen mellem Skraaplanens Normal og
5’s Bevægelsesretning ß og Friktionsvinklen m, vil man se,
at naar Bevægelsen skal være mulig, maa i 225a ß < 90°, i
225b /9<90 — m og i 225c ^<90 — 2™. Tages Hensyn
til Tapfriktion og rullende Friktion, blive Grændserne for ß
lavere. For Ledekurverne træde disses Tangent istedetfor Skraa-
planen. I Virkeligheden bor naturligvis ß holdes betydeligt
under de angivne Grændser, og tilmed m regnes stor. Sættes
f. Eks. m = 11° (tg rå = 0.2) og formindskes ß's Grændser
yderligere med 3m, kan man for de 3 Tilfælde regne ß mindre
end henholdsvis 57°, 46° og 35°. * ")
En særlig Anvendelse af Ledekurver er til at lofte en
Maskindel og slippe den igjen, saa at den falder ned enten ved
sin egen Vægt alene eller tillige ved Fjedre, som spændes
under Løftningen. Hertil hore Bevægelsen af Stampere og
visse Slags Hamre.
Stampere ere lodretstaaende Stolper, tilbørligt styrede, og
forsynede med en Arm, A (Fig. 226), hvorved de løftes. Mod
denne Arm virke «Ophæverne», O, der sidde paa den omdrejende
Aksel. Der forlanges i Almindelighed, at Stamperen skal loftes
med konstant Hastighed, hvorved Ophæverne komme til at
virke paa Armen ligesom Tænderne paa et Drev indgribende i
Tandstang; Armens Underside gjores plan, og Ophæverne
formes efter Cirkelafviklere.
Armens Underkant lægges lige ud for Aksen, naar Stam-
peren er i sin nederste Stilling: den afviklede Cirkel vil da
netop faa Radius CB, og Roring finder altid Sted i Armens
yderste Punkt, B. Ved Igangsætningen sker der et Stod, idet
Stamperen pludselig skal sættes i Bevægelse; derfor maa