Maskinlære

189 Hertil kommer endnu Friktionen imellem Stolpen og dens Sty- ring, som selvfølgelig er desto større, jo længere Armen er. Ved visse Arter af Hamre bruges en ganske lignende Mekanisme, kun udelades Armen, og der anbringes en Slidse paa Hammeren, hvori Ophæveren kan gaa ind og virke mod dens «verste vandrette Flade. Desuden adskille disse Hamre sig fra Stamperne derved, at de bevæges med meget større Hastighed, hvorfor de ogsaa gaa et kjendeligt Stykke op endnu, efterat de ere slupne af Opliæveren. Denne Bevægelse opad begrændses ved et elastisk Anslag, saakaldet Prel, som sam- mentrykkes og derefter ved sin Udvidelse fremskynder Ham- merens Nedgang. Herved bliver det muligt at faa udført et stort Antal Slag pr. Minut. Fig. 227 viser en anden Bevægelsesmaade for Hamre, navnlig saadanne, som drives ved Vandkraft. Akslen A har Ophævere, som gribe paa Beslaget B. Hammeren drejer sig om Tappene C. Ophæverne og den Flade af Beslaget, som de berøre, maa her formes ganske efter de samme Regler som Tandhjuls Tænder, man kan f. Eks. gjore Beslagets Overflade plan, og forme Ophæveren efter en Epicykloide. Ogsaa her er der i Reglen saa stor Hastighed, at Hammeren paa Grund deraf vilde gaa et betydeligt Stykke videre, efterat den er sluppen af Ophæveren, hvorfor der anbringes Prel, P, til at kaste den tilbage, saa at et stort Antal Slag kan opnaaes. 3. Tove og Kjæder med Tilbehør. Tove og Kjæder ere allerede tidligere omtalte som Midler til Overforing af en Omdrejningsbevægelse fra den ene Aksel til den anden; her skal deres Anvendelse til at frembringe en retliniet Bevægelse, og da særlig til Lofteapparater o. Ign., haves for Øje. Hampetove. Bæreevnen af Tovet afhænger foruden af dets Tværsnit ogsaa af Materialets Beskaffenhed, Maaden hvor- paa det er forfærdiget, og om det er tjæret eller utjæret. Tovet kan være slaaet fast eller løst, det faste er mindre bøjeligt og bruges mest til Afstivning, hvor det ikke bøjes.