Maskinlære

190 Vil man bruge det til Tridseværker, maa disse have større Diameter end for et tilsvarende løst slaaet Tov. Det Løst slaaede, der har større Bojelighed, bruges mest til Tridse- værker. Det er i Reglen slaaet af 3 eller 4 Dukter, der atter hver bestaa af 6 eller flere Garn. For et saadant Tov kan regnes en Belastning af 80 å 100 Kgr. pr. ücm. Naar Diametren er dcm, bliver derved den tilladelige Belastning P = ca.ßOd2 å 80d2...........................................(117) Diametren, D, af Tridsen, hvorover Tovet gaar, maa ikke være for lille, der kan tages D = 8d å 10c?.......................(118) Jo større D gjores i Forhold til d, desto længere vil Tovet kunne vare. Hvor Tovet bruges meget, tages derfor ofte Skiverne større, indtil D = 40 d eller mere. Skiverne faa i Randen en glat, i Bunden halvcirkelformig Rille til Optagelse af Tovet. Dette maa ikke klemme i Rillen (Fig. 228). Herfra undtages dog saadanne Tilfælde, hvor Tovet skal tages med ved Friktion mod Skiven, f. Eks. ved visse Elevatorer, livor den ene Tovpart bærer Byrden, den anden en Modvægt. I saadanne Tilfælde kan man give Rillen Form som paa Fig. 228 a. Skivens Diameter maa i saadanne Tilfælde være stor, mindst D = 40(7. For mindre Diametre bliver nemlig Friktionen mindre end beregnet efter de sædvanlige Formler paa Grund af Tovets Stivhed. Jern- eller Staaltraadstove bruges næsten ikke til Tridseværker, der bevæges ved Haandkraft, og finde i det Hele taget sjeldnere Anvendelse. Om Tovets og Skivernes Dimensioner gjælder det samme, som naar Tovet anvendes til Overføring af Omdrejningsbevægelse. Foruden runde Tove bruges ogsaa Hade Traadtove, især til Ophejsningsmaskiner i Bjergværker. Bøjeliglieden er større ved et fladt Tov, men det er vanske- ligere at faa alle Traadene lige stærkt anstrængte end ved de runde Tove. Kjæder. Af disse er det navnlig Formen Fig. 158, der linder Anvendelse. Dimensionen beregnes efter (97), dog saaledes,