Maskinlære
Forfatter: S. C. Borch
År: 1895
Forlag: Reitzelske Forlag (George C. Grøn)
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: Anden udgave
Sider: 435
Anden del: Maskindeles Beregning og Konstruktion. Arbejdsmaskiner.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
at man ved Kjæder, der ere stærkt udsatte for Slid, bruger
mindre Paavirkning og f. Eks. tager P = 800 d2 eller endog
kun P = 500ti2.
Skiverne, hvorover saadanne Kjæder gaa, bor mindst have
Diametren 20 å 24 Gange Kjædejernets Tykkelse, helst mere
for ikke at anstrænge Kjædeleddet for stærkt ved Opviklingen
paa den krumme Skive. Formen af Skivens Omkreds kan være
som Fig. 229 eller Fig. 230, hvor hvert andet Kjædeled ligger
i Skivens Plan og hvert andet staar vinkelret derpaa, eller som
i Fig. 231, hvor alle Leddene ligge skraat, vekselvis til den
ene og til den anden Side. Ved Fig. 229, som er den ældste
Form, hvile de liggende Led kun paa Midten og blive derved
af Naboleddene paavirkede til Bøjning. Denne Virkning und-
gaaes ved Formen Fig. 230, hvor de liggende Led ikke støttes
paa Midten men ved Enderne. Hældningen af de skraa Flader
kan tages som 1 : 4. Naturligvis kan denne Skive ogsaa for-
synes med Rande, naar der er Fare for, at Kjæden kan kastes
af. Formen Fig. 231 formindsker ogsaa Paavirkningen til Bøj-
ning, men Kjæden styres lier ikke fuldt saa sikkert som paa
Fig. 229 eller Fig. 230. Skulle Kj æderne drive Skiverne eller
omvendt, bruges kalibrerede Kjæder, og Skiverne forsynes
da med Knaster som omtalt Pag. 141. Kalibrerede Kjæder
anstrænger man i Keglen mindre end de almindelige Kjæder,
da Slid og Formforandringer skade langt mere end ved disse.
Kjædetromler kunne gøres ganske glatte paa Om-
kredsen, hvorved da Kjæden lægger sig med Leddene skraat,
afvekslende til den ene og den anden Side, men for at sikre
en regelmæssig Opvikling gives Tromlen dog helst en skrue-
formig Rille af Form som i Fig. 232—234 svarende til Skiverne
Fig. 229—231. Paa Fig. 232 og 233 tager hver Vinding lidt
mere Plads op end paa Fig. 234: mellem de enkelte Vindinger
maa der beregnes et vist lille Spillerum, f Eks. 3mm. Tromlens
Længde bor helst være saa stor, at den hele Kjædelængde,
der skal opvikles, kan. ligge i et enkelt Lag paa Tromlen.
Desuden bor der være en eller en halv Omgang ekstra, saa at
Kjæden aldrig vikles helt af, for ikke at anstrænge Forbindelsen
mellem Kjæde og Tromle. Fig. 235 viser denne Forbindelse.