Maskinlære

Forfatter: S. C. Borch

År: 1895

Forlag: Reitzelske Forlag (George C. Grøn)

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: Anden udgave

Sider: 435

Anden del: Maskindeles Beregning og Konstruktion. Arbejdsmaskiner.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 518 Forrige Næste
at man ved Kjæder, der ere stærkt udsatte for Slid, bruger mindre Paavirkning og f. Eks. tager P = 800 d2 eller endog kun P = 500ti2. Skiverne, hvorover saadanne Kjæder gaa, bor mindst have Diametren 20 å 24 Gange Kjædejernets Tykkelse, helst mere for ikke at anstrænge Kjædeleddet for stærkt ved Opviklingen paa den krumme Skive. Formen af Skivens Omkreds kan være som Fig. 229 eller Fig. 230, hvor hvert andet Kjædeled ligger i Skivens Plan og hvert andet staar vinkelret derpaa, eller som i Fig. 231, hvor alle Leddene ligge skraat, vekselvis til den ene og til den anden Side. Ved Fig. 229, som er den ældste Form, hvile de liggende Led kun paa Midten og blive derved af Naboleddene paavirkede til Bøjning. Denne Virkning und- gaaes ved Formen Fig. 230, hvor de liggende Led ikke støttes paa Midten men ved Enderne. Hældningen af de skraa Flader kan tages som 1 : 4. Naturligvis kan denne Skive ogsaa for- synes med Rande, naar der er Fare for, at Kjæden kan kastes af. Formen Fig. 231 formindsker ogsaa Paavirkningen til Bøj- ning, men Kjæden styres lier ikke fuldt saa sikkert som paa Fig. 229 eller Fig. 230. Skulle Kj æderne drive Skiverne eller omvendt, bruges kalibrerede Kjæder, og Skiverne forsynes da med Knaster som omtalt Pag. 141. Kalibrerede Kjæder anstrænger man i Keglen mindre end de almindelige Kjæder, da Slid og Formforandringer skade langt mere end ved disse. Kjædetromler kunne gøres ganske glatte paa Om- kredsen, hvorved da Kjæden lægger sig med Leddene skraat, afvekslende til den ene og den anden Side, men for at sikre en regelmæssig Opvikling gives Tromlen dog helst en skrue- formig Rille af Form som i Fig. 232—234 svarende til Skiverne Fig. 229—231. Paa Fig. 232 og 233 tager hver Vinding lidt mere Plads op end paa Fig. 234: mellem de enkelte Vindinger maa der beregnes et vist lille Spillerum, f Eks. 3mm. Tromlens Længde bor helst være saa stor, at den hele Kjædelængde, der skal opvikles, kan. ligge i et enkelt Lag paa Tromlen. Desuden bor der være en eller en halv Omgang ekstra, saa at Kjæden aldrig vikles helt af, for ikke at anstrænge Forbindelsen mellem Kjæde og Tromle. Fig. 235 viser denne Forbindelse.