Maskinlære

193 Man ser altsaa, at Kjædetrækket herved kan bringes ind paa en meget lille Radius. Ved et saa ringe Antal Knaster er det dog nødvendigt at sorge for, at en stor Del af Omkredsen, mindst Halvdelen, omvikles af Kjæden. Desuden maa man ved en Styring, s (Fig. 236), for Kjæden forebygge, at denne ved tilfældig Paa- virkning springer af, og ved en Tunge, i, tvinge den afløbende Part til i rette Tid at forlade Nodden. For at holde Halvdelen af Nødden omviklet, kan man benytte en Lederulle, hvorom den afløbende Part gaar, eller, som paa Figuren, en krum Bane, hvorpaa den glider. Gall’s Kjæde (omtalt Pag. 141) bruges mest til Løftning af store Byrder, og føres da over Tandhjul, som vist i Fig. 166. Ved Anvendelse i Løftemaskiner er det ofte en Ulempe, at denne Kjæde kun er bøjelig i en enkelt Plan, medens Kjæder med ovale Led kunne bøjes i alle Retninger. Skivernes Tand- antal tages ikke gjerne under 16, helst større, indtil 30. Hvor det gjælder om at føre Kjædetrækket ind paa en lille Radius, kan man dog gaa ned til kun 8 Tænder. Skiven kan da være af Smedejern eller Staal og i ét Stykke med Akslen, hvorpaa den sidder. Krogen, hvori Lasten hænger, udføres enten som enkelt Krog (Fig. 238) eller som Dobbeltkrog (Fig. 239). Den sidste bruges mest til større Byrder. Den enkelte Krog. I Tværsnittet bliver den paa- virket baade til Strækning af Lasten, P, og til Bøjning med et Moment = P Gange Afstanden a -j- ev fra Byrden til Tværsnittets Tyngdepunkt. Hvis man nu ser bort fra, at den neutrale Linie i Krogen er krum, og betragter Tværsnittet AB som hørende til en retliniet Stang, faaes Material- spændingen pr. Arealenhed •Til <- rn I P(ct ^1)^1 I P i Inderkanten Træk p t = —-—' JL 21 • vT i j. mi P(a-\-eAe2 P og i Yderkanten Tryk p2 == —x—' —j, ± -Ol hvor A og 1 ere henholdsvis Tværsnittets Areal og Inerti- moment. Sædvanlig gjores Tværsnittet som et Paralleltrapez med afrundede Hjørner og udbuede Sider (Fig. 238 a). Regnes 13