Maskinlære

205 Fig. 252 viser Ho w aid f/s Pakning. Formen af Rummet er omtrent som ved en almindelig Hampepakning, men istedet- for Hampe- eller Bomuldssnorene er der indlagt Metalringe at trekantet Tværsnit, den ene ovenpaa den anden, og hver af Ringene er delt i 2 Halvringe. De ligge parvis saaledes, at naar Laaget spændes ned, ville 2 af Parrene trykkes ind mod Stangen og det mellemliggende Par udad mod Stoppebossens Væg. Stødene i de enkelte Ringe ere naturligvis forsatte for hinanden. Eftergiveligheden faaes ved et blodt Mellemlag mellem Laaget og den øverste Ring. Paa den opadvendte Side af liver Ring er der skrueskaarne Huller, som tjene til Nedlægning og Optagning af Ringene. Figuren viser disse Huller i Snittets Plan for 2 af Ringene. Gminder’s Pakning ligner Howald’s, men adskiller sig derfra ved at have en Række inddrejede Riller i Metalringene paa de Flader, hvormed de berøre Stangen eller Bossens Over- flade. Derved deles Berøringsfladerne i en Række smalle Bælter, der lettere presse sig til og navnlig hurtigere slide sig tæt mod Stangen, medens Rillerne selv ved at fyldes med Olie og Smuds bidrage til at forøge Tætheden. Arbejdstabel ved Friktionen afhænger for Hampe- og Metalpakningers Vedkommende af, hvor fast Pakningen er spændt til. Ved Læderpakninger derimod udøves Trykket __.af Vgedsken selv og beregnes gjerne paa Grundlag af, at Trykket vil blive Arealet af Læderkraven Gange Vædsketrykket pr. Arealenhed. Beregningen er dog meget usikker, da Friktions- koefficienten viser sig i høj Grad variabel. Forsøg have vist, at den ved vel smurte Pakninger kan gaa ned til 0.0Q2 eller endog 0.001, medens den i ugunstige Tilfælde kan stige til 0.25. De meget smaa Værdier maa forklares ved, at Trykket i Virkeligheden er mindre end forudsat, fordi ikke hele Kravens Areal presses mod Stangen med det fulde Differenstryk, men Kraven slutter egentlig kun til paa et smalt Bælte. Brede Læderkraver give nemlig heller ikke synderlig større Friktion end smalle. At Friktionskoefficienten kan stige til 0.25, for- klares ved, at Smørelsen er presset ud; Læder og Stang gaa altsaa tørt paa hinanden. Stangen kan tilmed være bleven ru og’ Læderets Overflade besat med smaa løsrevne Metaldele. o