Maskinlære

Forfatter: S. C. Borch

År: 1895

Forlag: Reitzelske Forlag (George C. Grøn)

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: Anden udgave

Sider: 435

Anden del: Maskindeles Beregning og Konstruktion. Arbejdsmaskiner.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 518 Forrige Næste
207 næsten cylindrisk Ring, hvis snevre Ende fastholdes til Stemplet, medens den vide Ende slutter mod Cylindervæggene. Ringen maa helst være presset op af én Skive, men kan dog ogsaa være sammensyet. Paa Figuren ses Læderet fastholdt ved en Ring, r, som presses op derimod ved Tværstykket t, der paa- virkes af en Kile. 1 Fig. 254 er Læderet presset til Ringe af vinkelfbrmigt Tværsnit; der er indlagt 2 saadanne modvendte Ringe i Stemplet, hvorved dette slutter tæt i begge Retninger. Ved mindre Stempler, saasom til Pumper, bor hver Ring være presset af en plan Læderskive, men ved store Stempler, f. Eks. til Cylinderblæsere, er man nødsaget til at sammensy den af flere Stykker. Ringen imellem Læder kraverne skal hindre en for skarp Bøjning af Læderet, som derved snart vilde slides itu. Denne Ring bor være af Metal for ikke at slide for meget paa Cylindren, og desuden bør den være trukket en Ubetyde- lighed tilbage for Læderets ydre Omkreds. Metalpakning. Dampstempler med Metaljjakning ere 7 fy* /C/ omtalte i Maskinlærens første Del. Pakningen dannes som Regel af opskaarne fjedrende Ringe, der dels ved indenfor liggende Fjedre og dels ved deres egen Fjederkraft trykke udad mod Omkredsen og derved tilvejeskaffe Tæthed. Ringene kunne ligge i hver sin Rille i Stempellegemet eller umiddelbart paa hinanden. Ue kunne, naar de ere tynde, anbringes ved at udvides saa meget, at de lade sig føre ind over Stemplet til deres Rille, ellers maa Stempellegemet være delt. Med Hensyn til Ringenes Konstruktion mærkes: Materialet er i Reglen Stobejern, sjeldnere Staal eller Bronce. Ringenes Tykkelse bor ikke være ens overalt, men varieres saaledes, at den ved sin Fjedring trykker ens mod Cylindren paa hvert Sted af Om- kredsen. Dette fordrer, at Ringen skal være tyndest ved Oy- skjæringen og tykkest diametralt modsat. Loven for Tykkelsens Variation lader sig- bestemme, men for at lette Forarbejdelsen begrændses Ringen udvendig og indvendig af 2 ekscentriske Cirkler. Forholdet mellem største og mindste Tykkelse kan tages = 0.7. Ringens absolute Tykkelse er ikke udenJBetyd- ning. Jo tyndere den er, desto mere vil den kunne fjedre sig, men desto hurtigere vil den ogsaa slides, og navnlig slides Ringen ikke alene paa Omkredsen, men ogsaa paa Randene,