Maskinlære
Forfatter: S. C. Borch
År: 1895
Forlag: Reitzelske Forlag (George C. Grøn)
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: Anden udgave
Sider: 435
Anden del: Maskindeles Beregning og Konstruktion. Arbejdsmaskiner.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
207
næsten cylindrisk Ring, hvis snevre Ende fastholdes til Stemplet,
medens den vide Ende slutter mod Cylindervæggene. Ringen
maa helst være presset op af én Skive, men kan dog ogsaa
være sammensyet. Paa Figuren ses Læderet fastholdt ved en
Ring, r, som presses op derimod ved Tværstykket t, der paa-
virkes af en Kile. 1 Fig. 254 er Læderet presset til Ringe af
vinkelfbrmigt Tværsnit; der er indlagt 2 saadanne modvendte
Ringe i Stemplet, hvorved dette slutter tæt i begge Retninger.
Ved mindre Stempler, saasom til Pumper, bor hver Ring være
presset af en plan Læderskive, men ved store Stempler, f. Eks.
til Cylinderblæsere, er man nødsaget til at sammensy den af
flere Stykker. Ringen imellem Læder kraverne skal hindre en
for skarp Bøjning af Læderet, som derved snart vilde slides
itu. Denne Ring bor være af Metal for ikke at slide for meget
paa Cylindren, og desuden bør den være trukket en Ubetyde-
lighed tilbage for Læderets ydre Omkreds.
Metalpakning. Dampstempler med Metaljjakning ere 7 fy* /C/
omtalte i Maskinlærens første Del. Pakningen dannes som
Regel af opskaarne fjedrende Ringe, der dels ved indenfor
liggende Fjedre og dels ved deres egen Fjederkraft trykke udad
mod Omkredsen og derved tilvejeskaffe Tæthed. Ringene kunne
ligge i hver sin Rille i Stempellegemet eller umiddelbart paa
hinanden. Ue kunne, naar de ere tynde, anbringes ved at
udvides saa meget, at de lade sig føre ind over Stemplet til
deres Rille, ellers maa Stempellegemet være delt. Med Hensyn
til Ringenes Konstruktion mærkes: Materialet er i Reglen
Stobejern, sjeldnere Staal eller Bronce. Ringenes Tykkelse bor
ikke være ens overalt, men varieres saaledes, at den ved sin
Fjedring trykker ens mod Cylindren paa hvert Sted af Om-
kredsen. Dette fordrer, at Ringen skal være tyndest ved Oy-
skjæringen og tykkest diametralt modsat. Loven for Tykkelsens
Variation lader sig- bestemme, men for at lette Forarbejdelsen
begrændses Ringen udvendig og indvendig af 2 ekscentriske
Cirkler. Forholdet mellem største og mindste Tykkelse kan
tages = 0.7. Ringens absolute Tykkelse er ikke udenJBetyd-
ning. Jo tyndere den er, desto mere vil den kunne fjedre sig,
men desto hurtigere vil den ogsaa slides, og navnlig slides
Ringen ikke alene paa Omkredsen, men ogsaa paa Randene,