Maskinlære

208 og Sliddet paa dette sidste Sted, som især hidrører fra de Slag, Ringen faar, naar Bevægelsen skifter, vil være desto større, jo mindre Anlægsfladen er, altsaa jo tyndere Ringen er, og naar Ringen ved dette Slid er bleven smallere end. Rillen, hvori den ligger, slutter den ikke mere tæt. Tykkelsen maa derfor gjores stor nok til at indskrænke dette Slid, men dog ikke større, end at Ringen endnu kan fjedre sig tilstræk- keligt. Løvrigt har man paa flere Maader sogt at bøde paa Kantsliddet, f. Eks. ved ikke blot at spænde Ringen udad i radial men ogsaa i aksial Retning ved Kiler, åj, som trykkes med Fjedre, f (Fig. 255), eller ved at danne Pakningen af en skrueformig opskaaren Cylinder, som presses sammen baade i aksial og radial Retning. Fig. 256 viser en saadan Pakring (Cremer’s Pakring), før den er klemt sammen. Stødene a og b tættes ved smaa Dækplader. Til Bestemmelse af Ringenes absolute Dimensioner angiver Bach for Ringe, der skulle føres ind over Stemplets Rand: Største Tykkelse hvor D er Stempeldiametren. Breden i Frembringerretningen h = Naar Ringen er lige tyk overalt maa < ^D. For tykkere Ringe til delte Stempler kan tages I enkelte Tilfælde bruges slet ingen Pakning, men Tæt- heden opnaaes alene ved at indpasse Stemplet med meget stor Nøjagtighed. Derved bliver Friktionen omtrent 0. Det bruges navnlig til Maaleapparater, hvor det er af Vigtighed, at und- gaa Friktion, saaled.es ved Indikatorernes Stempler: fremdeles ved visse Materialprøvemaskiner (Amsler-Laffon’s), hvor Kraften frembringes og maales ved en hydraulisk Presse. I dette sidste Tilfælde er det et Dykkerstempel, der slutter tæt uden Pakning. (Tæthed er her vanskeligere at opnaa paa Grund af det meget store Tryk, som tilmed virker stadigt i længere Tid; man bruger da som Vædske en tykflydende Olie, der mindre let end f. Eks. Vand presses ud gjennem det meget lille Spillerum.) Ogsaa til egentlige Maskiner, f. Eks. Sprøjter, bruges Stempler uden Pakning, der udmærke sig ved ringe Friktion,