Maskinlære

215 med højt Tryk., afviger man derfra, og i^retter Ventilen til at hæves imod Trykket. Paa denne Maade vil Tnkk-t virk^ med til at holde Ventilen tæt, men derimod ktiwes Her en meget stor Kraft til Løftningen, og denne Kraft vil tilmed gaa paa den bevægelige Forbindelse mellem Ventil og Stang. Dette undgaaes ved at have en lille ekstra Ventil ellei Hane, som forst aabnes og sætter de 2 Sider af Hovedventilen i For- bindelse med hinanden, saa Trykket udlignes, og Hovedventilen let aabnes. Dog bor i saadanne Tilfælde Forbindelsen mellem Ventil og Stang gjores stærkere end ved de i 1ste Del omtalte Ventiler. Skydere. Disse bruges mest til Aflukning for Vandled- ninger. Fig. 262 viser Peet’s Skyder, der især bruges ved mindre Diniensionør. Døn. har 2 Pladsi, <2, som prøsses mod hver sit Sæde ved en Kegle, 6, imellem dem. Aabningen sker ved Drejning af Skruen c, som først lofter Keglen saa meget, at Pladerne ikke klemme, og derpaa tage Pladerne med sig op i Rummet d. Fig. 263 viser en anden Skyder, som bruges til Ledninger af større Dimensioner. Selve Skyderen er af Støb ej ern og paa begge de skraa Sideflader beklædt med Bronce. Den indeholder en Møttrik af Bronce, som er lagt ind fra Siden og føres af den Skrue, hvorved Skyderen bevæges. Anlægsmåderne for Skyderen ere ligeledes beklædte med Bronce. Figuren viser disse Anlægsflader som lose Dele, der ikke ere i ét med Hylstret. Dette er sket af Hensyn til Anlægsfladernes Afretning, der ellers vanskelig lod sig udføre, naar som her Hylstret er støbt i ét. Nu sker Afdrejningen af Sæderne, deres Forsyning med Metalforing og Tilpasning til Skyderen udenfor Hylstret; derefter samles det hele, og medens Sæderne holdes pressede op mod Skyderen, faststøbes de i Hylstret ved Bly eller Rustkit paa den samme Maade, som anvendes til Samling af Mufferor. Skydere som de angivne ville, naar de ere aabne, hverken indskrænke Tværsnittet eller forandre Strøm- mens Retning, de give altsaa saa lille Modstand som mulig. De kunne taale Tryk i begge Retninger. Hvor dette ikke be- hoves, kan man nøjes med en enkelt Slutflade. Haner (Fig. 264—265) bestaa af Hylstret og det deri indpassede, svagt koniske, gjennemborede Stykke, Hanekeglen