Maskinlære

216 eller Hanetolden, ved hvis Drejning Aabning eller Lukning af Hanen sker. Gjennemboringen kan være forskjellig anbragt, f. Eks. som i Fig. 264, hvor de 2 tilstødende Rør ligge i Flugt med hinanden, eller som i Fig. 265, hvor de danne en ret Vinkel med hinanden. Desuden kan Hanen have flere Gjennem- boringer, og Hylstret flere Tude (Tregangshaner, Firgangs- haner). Ved Rør af smaa Dimensioner kan man undertiden opnaa, at Vædskestrommens Tværsnit bliver uforandret baade i Størrelse og Form, idet saavel Hanehylster som Hanekegle have runde Boringer af samme Lysning som Køret Ved større Rordiametre vilde dette dog fordre en uforholdsmæssig stor Tykkelse af Hanen, man forandrer derfor Strømtværsnittets Form saaledes, at Boringen i Hanekeglen bliver rektangulær med sin største Udstrækning i Akseretningen, og Kanalen i Hylstret formes saaledes, at den danner en jevn Overgang fra det cirkulære Kor ti] Hanekeglens Boring. Tværsnitsarealet bør herved blive uforandret. Tætheden opnaaes ved Indslibning af Hanekeglen i Hylstret. Den koniske Form bevirker, at der, uagtet Sliddet, kan ved- blive at være Tæthed, idet Hanekeglen synker dybere ned i Hylstret. For at dette skal kunne ske, maa der intetsteds kunne danne sig en Grad, som vilde hindre Nedsynkningen. Hanetoldens Kegleflade maa derfor ikke fortsættes ovenfor Hylstrets, og Hylstrets Kegleflade i k k e fortsættes under Toldens, ellers vil der ved Sliddet fremkomme en Form som Fig. 264 a viser (overdreven), hvor Graderne ved a og b hindre Tolden i at synke ned. Ved Brugen blive wvrigt alle Haner utætte, idet Sliddet aldrig er ganske regelmæssigt. l)e maa da sam- menslibes paany. For at formindske Sliddet og gjore det saa regelmæssigt som muligt bør Hylster og Told være af for- skjellig haardt Materiale. Utæthed kan ogsaa hidrøre fra, at Hylstret er for spinkelt, saa det forandrer sin Form dels ved Trykket, dels ved de Kræfter, som virke derpaa, f. Eks. idet Hanen indskrues i Rørledningen eller endog blot ved Drejning af Hanetolden.