Maskinlære

234 anglet AA^A^A1 har samme Areal som Kraftens Kurve under Hensyn til det negative Fortegn for en Del"af dennes Areal. Af Diagrammet Fig. 291 vil det nu fremgaa, at i visse Stillinger af Krumtappen nemlig O, D, E og F ere Kraft og Modstand netop ligestore, og imellem disse Stillinger vil der fremkomme enten et Overskud af udviklet Arbejde, nemlig mellem C og' og F og F. eller et Underskud, nemlig mellem D og E. Ligeledes vil der paa Krumtap vej en fra A til C saavelsom fra F Hl fremkomme Underskud af Arbejde. De fremkomne Over- eller Underskud af Arbejde ere fremstillede ved de skraverede Arealer. Af disse Arealer ere de mellem C‘ og D‘, mellem D‘ og E‘ og mellem E‘ og F‘ ligestore, og samme Størrelse har ogsaa Summen af Arealerne mellem A‘ og C‘ og mellem F‘ og Ax‘. Gaar man fra A tilhøjre, ses Hastigheden bestandig at aftage, idet Modstanden er større end Kraften indtil C, hvor Hastigheden bliver Minimum. Der- efter bliver Kraften størst, og Hastigheden vokser, indtil den i D bliver Maksimum og1 saa fremdeles. Hastighedens Variation kan grafisk fremstilles ved en Kurve som A2C2D2E2F2A2‘, bugtende sig paa begge Sider af den rette Linie med Ordinat v0 = Aliddelhastigheden. Størrelsen af bestemmes af Regulatoren, men Størrelsen af Bu g tern e, alts aa af Hastighedens Afvigelser fra Vg til begge Sider bestemmes af Svinghjulet. En lignende Betragtning som den, der har ført til Tan- gentialtrykkurven, Fig. 291, kan ogsaa i andre Tilfælde bruges. Haves f. Eks. en Dampmaskine med tiere Cylindre, bestemmes Kurven for hver af disse, alle henførte til samme Krum- tapradius, og de samtidige Tryk adderes med Hensyn til Fortegnet. Ovenfor ere de med Stemplet følgende Masser ikke medtagne. Vil man ogsaa tage Hensyn hertil, hvad der ved hurtiggaaende Maskiner er nødvendigt, bruges Kurven HIK (Fig. 172) og K‘1‘H‘ (Fig. 172 a) istedetfor Differenstryk- .kurven. Hensynet til Plej Istangens Indflydelse medtages som vist paa Fig. 290 a. Er Horizontaltrykket H, bliver Trykket