Maskinlære

Forfatter: S. C. Borch

År: 1895

Forlag: Reitzelske Forlag (George C. Grøn)

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: Anden udgave

Sider: 435

Anden del: Maskindeles Beregning og Konstruktion. Arbejdsmaskiner.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 518 Forrige Næste
235 paa Krumtappinden = — 77sin(a 4-/9) TA , , , —---- --1-7. Det konstrueres cos ß CD = II afsættes ud af og Tangentialtrykket T = saaledes: Krumtapradien, DD‘ trækkes Plejlstangen til den lodrette gjennem Centrum; CD‘ er da netop = T. Herefter er Tangentialtrykkurven, Fig. 291 a, af- sat, svarende til Fig. 172 og 172 a. Idet Plejlstangens Ind- flydelse medtages, blive Kurverne for de 2 Halvdele AB og BAX af Krumtappen ikke ens, hvorfor begge maa tages i Be- tragtning. Naturligvis kan man godt medtage Massetrykkene og dog samtidig regne Plejlstangen uendelig lang. Kurven EFG, Fig. 172 tages da som en ret Linie. Som nævnt Pag. 151 og som en Sammenligning af Fig. 291 og 291a viser, kunne Massernes Tryk bidrage til at give en jevnere Fordeling af Arbejdet over Slaget, idet Årbejdsover- og -underskuddene paa Fig. 291a ere langt mindre end paa Fig. 291. Hastigheden for den regelmæssigste Gang vil være den, som gjor de nævnte Over- og Underskud saa smaa som muligt og altsaa lader Tangentialtrykkurven slutte sig saa nær som muligt til den rette Linie, der angiver Modstandens Størrelse, naar denne som hidtil betragtes som konstant, henført til Krumtapbanen. * ) Hvis Arbejdsforbruget ikke, som hidtil forudsat, svarer til en konstant Modstand paa Krumtappen, men er variabel efter en vis bekjendt Lov, vil man istedetfor den ovennævnte rette Linie, der svarer til den konstante Mod- stand , faa en Kurve, der svarer til Modstanden, henfort til Krunitjtpb.attßlli og som kan afsættes paa lignende Maade som Kraftens Tangentialtrykkurve. Årbejdsover- og -underskuddene blive da Arealerne, indesluttede mellem Kraftens og Mod- standens Kurver. Ere Tidsperioderne, hvori den hele Række af Forandringer gjennemløbes af Kraften og af Modstanden, ligestore, kan man, ved at lægge Kurverne paa hensigtsmæssig Maade i Forhold til hinanden (cl. v. s. tilvejebringe Forbindelsen mellem Kraft- og Arbejdsmaskine paa tilsvarende Maade), op- naa, at Årbejdsover- og -underskuddene blive saa smaa som mulig. Fig. 292 viser saaledes Diagrammet for Dampmaskinen