Maskinlære
Forfatter: S. C. Borch
År: 1895
Forlag: Reitzelske Forlag (George C. Grøn)
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: Anden udgave
Sider: 435
Anden del: Maskindeles Beregning og Konstruktion. Arbejdsmaskiner.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
236
fra Fig. 291 i Forbindelse med en dobbeltvirkende Pumpe med
konstant Tryk paa Stemplet. Man ser, at ved den jevneste
Gang skulle Dampmaskine og Pumpe ikke samtidig staa i dé
døde Punkter.
Skulle 2 dobbeltvirkende Pumper med konstante Tryk paa
Stemplerne drives af en Turbine, saa er Kraften konstant,
og dens Kurve altsaa en ret Linie parallel med Aksen. Pum-
pernes Modstande henførte til Krumtapbanen ere variable,
men, ved at forsætte Pumpernes Krumtappe 90° for hinanden,
ophæve de delvis hinandens Uregelmæssigheder. Fig. 293 viser
Diagrammet. De punkterede Kurver 1 og 2 svare til hver sin
af Pumperne; 3 er den for begge Pumper resulterende Kurve,
og den rette Linie 4 er Turbinens Kraftkurve. Arbejdsover-
og -underskuddene blive her smaa paa Grund af den benyttede
Stilling af Pumperne, men det sees, at hvis man havde lagt
Pumperne saaledes, at de samtidig vare i Dødpunkterne, vilde
deres resulterende Diagram være blevet Kurven 3', og Arbejds-
over- og -underskuddene vare da bievne meget store. Deraf
ses, at ((en rette indbyrdes Stilling af Maskinerne er af
Vigtighed,
I det foregaaende er der nærmest tænkt, at Kraft og Mod-
stand ere afsatte med deres fulde Værdier. Istedetfor dette
foretrækkes det ofte, naar Motoren er en Dampmaskine, at af-
sætte Kraft og Modstand pr. Kvadratenhed af Stemplet. Mod-
stand og Massetryk maa i saa Tilfælde divideres med Stempel-
arealet, og sluttelig maa det af Diagrammet fundne Arbejds-
overskud, der gjælder for 1 Kvadratenhed, multipliceres med
Stempelarealet for at give det Arbejdsoverskud, der skal lægges
til Grund for Svinghjulets Beregning.
Forholdet 4 mellem størst Hastighedsvariation vmaliS.~vmin.
d _______________________________________
og Middelhastigheden vl} kaldes Uregelmæssighedsgraden.
Den er i Almindelighed en lille ægte Brøk. Den omvendte
Størrelse, å, kaldes Regelmæssighedsgraden. Hvor stor Uregel-
mæssighedsgrad, der kan tillades, beror paa Maskineriets Natur:
jo finere og nøjagtigere det skal arbejde, desto mindre Uregel-
mæssighed kan der taales. I foreliggende Tilfælde er altsaa
Størrelsen