Maskinlære

Forfatter: S. C. Borch

År: 1895

Forlag: Reitzelske Forlag (George C. Grøn)

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: Anden udgave

Sider: 435

Anden del: Maskindeles Beregning og Konstruktion. Arbejdsmaskiner.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 518 Forrige Næste
236 fra Fig. 291 i Forbindelse med en dobbeltvirkende Pumpe med konstant Tryk paa Stemplet. Man ser, at ved den jevneste Gang skulle Dampmaskine og Pumpe ikke samtidig staa i dé døde Punkter. Skulle 2 dobbeltvirkende Pumper med konstante Tryk paa Stemplerne drives af en Turbine, saa er Kraften konstant, og dens Kurve altsaa en ret Linie parallel med Aksen. Pum- pernes Modstande henførte til Krumtapbanen ere variable, men, ved at forsætte Pumpernes Krumtappe 90° for hinanden, ophæve de delvis hinandens Uregelmæssigheder. Fig. 293 viser Diagrammet. De punkterede Kurver 1 og 2 svare til hver sin af Pumperne; 3 er den for begge Pumper resulterende Kurve, og den rette Linie 4 er Turbinens Kraftkurve. Arbejdsover- og -underskuddene blive her smaa paa Grund af den benyttede Stilling af Pumperne, men det sees, at hvis man havde lagt Pumperne saaledes, at de samtidig vare i Dødpunkterne, vilde deres resulterende Diagram være blevet Kurven 3', og Arbejds- over- og -underskuddene vare da bievne meget store. Deraf ses, at ((en rette indbyrdes Stilling af Maskinerne er af Vigtighed, I det foregaaende er der nærmest tænkt, at Kraft og Mod- stand ere afsatte med deres fulde Værdier. Istedetfor dette foretrækkes det ofte, naar Motoren er en Dampmaskine, at af- sætte Kraft og Modstand pr. Kvadratenhed af Stemplet. Mod- stand og Massetryk maa i saa Tilfælde divideres med Stempel- arealet, og sluttelig maa det af Diagrammet fundne Arbejds- overskud, der gjælder for 1 Kvadratenhed, multipliceres med Stempelarealet for at give det Arbejdsoverskud, der skal lægges til Grund for Svinghjulets Beregning. Forholdet 4 mellem størst Hastighedsvariation vmaliS.~vmin. d _______________________________________ og Middelhastigheden vl} kaldes Uregelmæssighedsgraden. Den er i Almindelighed en lille ægte Brøk. Den omvendte Størrelse, å, kaldes Regelmæssighedsgraden. Hvor stor Uregel- mæssighedsgrad, der kan tillades, beror paa Maskineriets Natur: jo finere og nøjagtigere det skal arbejde, desto mindre Uregel- mæssighed kan der taales. I foreliggende Tilfælde er altsaa Størrelsen