Maskinlære
Forfatter: S. C. Borch
År: 1895
Forlag: Reitzelske Forlag (George C. Grøn)
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: Anden udgave
Sider: 435
Anden del: Maskindeles Beregning og Konstruktion. Arbejdsmaskiner.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
247
Enhver Regulator bor være (mere eller mindre) stabil, n-Kurven,
eller den Del deraf, som bruges, bør have voksende Ordi-
nater for voksende Abscisser. Hvis det modsatte er Til-
fældet, som f. Eks. for Kurven ef, vil den tilsvarende Regulator
være i ustadig eller labil Ligevægt. Tænkes f. Eks. Ligevægt
opnaaet for et Punkt e', og Antallet af Omdrejninger forøges,
ses af Kurven, at der til de voksende n svarer aftagende
Abscisser, altsaa aftagende Udslag. Men voksende Hastighed
vi] tværtimod bringe Regulatoren til at slaa ud; den vil alt-
saa aldrig komme i Ligevægt for de til Kurvestykket ef svarende
Udslag, men tvertimod regulere falsk for disse Stillinger.
Der kan ogsaa konstrueres Regulatorer, som ere i_Lige-
vægt for samme Hastighed under alle Udslag, Kurven bliver
da en ret Linie, som cd parallel in ed Abscisseaksen, og Regu-
latoren siges i saa Fald at være ast atisk.
Hvorvel det i og for sig maa siges at være heldigt, at
Regulatoren soger at holde Hastigheden saa konstant som
mulig, vi] dog en astatisk Regulator i Almindelighed ikke
kunne bruges,, thi den vil, saa snart Hastigheden vokser, sætte
sig i Bevægelse udefter, men den finder ingen Ligevægtsstilling
for den forøgede Hastighed. Den slaar derfor helt ud, saa
langt den kan komme, d. v. s. den lukker helt til for Kraft-
kilden og bliver staaende i denne Stilling, til Hastigheden er
sunket lidt under det normale, saa slaar den helt ned, og
lukker fuldstændig op for Kraftkilden. Den vil saaledes af-
vekslende lukke for meget og for lidt op, hvilket ikke giver
nogen god Regulering. Regulatoren bor derfor være noget
stabil, men helst ikke mere, end hvad der behoves for at
hindre de altfor store Udslag. Den skal altsaa helst nærme
sig ITT'at være astatisk, især paa den Del af Banen, som
svarer til den normale Hastighed. Den siges da at være
pseudo-astatisk. ** H **2/
(^Ved forskjellige Regulatorkonstruktioner kan n-Kurven faa
Formen efg med vandret Tangent i /, dette er altsaa et
a statisk Punkt, og i Nærheden deraf er Regulatoren pseudo-
astatisk. Grenen ef, der svarer til den nedre Del af Banen,
er imidlertid, som ovenfor vist, ubrugelig, da Regulatoren i de
tilsvarende Stillinger er labil. Man maa derfor kun tillade en