Maskinlære

Forfatter: S. C. Borch

År: 1895

Forlag: Reitzelske Forlag (George C. Grøn)

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: Anden udgave

Sider: 435

Anden del: Maskindeles Beregning og Konstruktion. Arbejdsmaskiner.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 518 Forrige Næste
247 Enhver Regulator bor være (mere eller mindre) stabil, n-Kurven, eller den Del deraf, som bruges, bør have voksende Ordi- nater for voksende Abscisser. Hvis det modsatte er Til- fældet, som f. Eks. for Kurven ef, vil den tilsvarende Regulator være i ustadig eller labil Ligevægt. Tænkes f. Eks. Ligevægt opnaaet for et Punkt e', og Antallet af Omdrejninger forøges, ses af Kurven, at der til de voksende n svarer aftagende Abscisser, altsaa aftagende Udslag. Men voksende Hastighed vi] tværtimod bringe Regulatoren til at slaa ud; den vil alt- saa aldrig komme i Ligevægt for de til Kurvestykket ef svarende Udslag, men tvertimod regulere falsk for disse Stillinger. Der kan ogsaa konstrueres Regulatorer, som ere i_Lige- vægt for samme Hastighed under alle Udslag, Kurven bliver da en ret Linie, som cd parallel in ed Abscisseaksen, og Regu- latoren siges i saa Fald at være ast atisk. Hvorvel det i og for sig maa siges at være heldigt, at Regulatoren soger at holde Hastigheden saa konstant som mulig, vi] dog en astatisk Regulator i Almindelighed ikke kunne bruges,, thi den vil, saa snart Hastigheden vokser, sætte sig i Bevægelse udefter, men den finder ingen Ligevægtsstilling for den forøgede Hastighed. Den slaar derfor helt ud, saa langt den kan komme, d. v. s. den lukker helt til for Kraft- kilden og bliver staaende i denne Stilling, til Hastigheden er sunket lidt under det normale, saa slaar den helt ned, og lukker fuldstændig op for Kraftkilden. Den vil saaledes af- vekslende lukke for meget og for lidt op, hvilket ikke giver nogen god Regulering. Regulatoren bor derfor være noget stabil, men helst ikke mere, end hvad der behoves for at hindre de altfor store Udslag. Den skal altsaa helst nærme sig ITT'at være astatisk, især paa den Del af Banen, som svarer til den normale Hastighed. Den siges da at være pseudo-astatisk. ** H **2/ (^Ved forskjellige Regulatorkonstruktioner kan n-Kurven faa Formen efg med vandret Tangent i /, dette er altsaa et a statisk Punkt, og i Nærheden deraf er Regulatoren pseudo- astatisk. Grenen ef, der svarer til den nedre Del af Banen, er imidlertid, som ovenfor vist, ubrugelig, da Regulatoren i de tilsvarende Stillinger er labil. Man maa derfor kun tillade en