Maskinlære

248 saadan Regulator at svinge paa den til Stykket fg svarende Del af Banen, hvor den er stabil. Det astatiske Punkt maa svare til den nederste Stilling. Der haves ogsaa Regulatorer, hvis Kurve har Formen hik. Denne er stabil paa begge Sider af det astatiske Punkt, som altsaa godt kan tages til Midt- stilling. løvrigt behover Tangenten i Punktet i ikke at være vandret, den kan være stigende; der er da ikke noget egentlig astatisk Punkt, men i nærmer sig mest til at være det. Den Hastighedsvariation, som fremkommer ved, at der svarer forskjellig Hastighed ti] de forskjellige Udslag, er nær- mest analog med Uregelmæssighedsgraden ved Svinghjulet. Den betegnes og benævnes derfor ligesaadan. Kaldes de til Regulatorens nederste, mellemste og øverste Stilling svarende Antal Omdrejninger nu, n og n0 haves altsaa Uregelmæssighedsgraden == -^ == ——— . .(146) . ° o o d n eller, naar tilnærmende sættes n = , 1 = 2-°=^...................(147) ö n0-\-nu Modstanden, som Kegulatoren har at overvinde, er hid- til ladet ude af Betragtning. Der er regnet, som om Regula- toren hvert Øjeblik indtog den Stilling, ved hvilken der netop var Ligevægt mellem Centrifugalkraft og Tyngde. Dette er ikke Tilfældet. Som Modstand mod Bevægelsen haves deJs Regulatorens egen Friktionsmodstand, dels Ålodstanden i Regu- leringsapparatet. Disse Modstande tilsammen ville bevirke, at naar der til Ligevægt i en vis Stilling svarer et Antal Om- drejninger, n, vil Regulatoren ikke bevæge sig op eller ned fra denne Stilling, før Antallet er vokset til n + dn eller sunket til n— dn, hvor dn er en endelig Størrelse. (Jn bør altid kun være en lille Størrelse, og den kan da uden synderlig Fejl regnes ens for Opgang og Nedgang.) Den Unøjagtighed, som herved indkommer, kan udtrykkes ved l ( n 4- dn)j— (n — dn) = 2 dn s n n