Maskinlære

249 Den kaldes Ufolsomhedsgraden. Det er en Fejl ved en Regulator, naar — er for stor, men £ paa den anden Side maa — ikke være for lille, navnlig bor den være større end den til Svinghjulet svarende Uregelmæssighedsgrad, i modsat Fald vil nemlig Regu- latoren sætte sig i Bevægelse for de Hastighedsvariationer, der indtræde under den normale Gang paa Grund af de periode- vise Forandringer, som Kraften (eller Modstanden) ifølge Maskineriets Natur undergaar. Man sætter derfor — >1.5 å 1.25.-^, hvor -i- betegner Svinghjulets Uregelmæssighedsgrad. Den Indflydelse, som Regulatorens Ufølsomhed har, lader sig grafisk anskueliggøre. Lad Kurven a b (Fig. 306) fremstille Hastighedsvariationen ligesom i Fig. 305. Sæt endvidere for Simpelheds Skyld, at Jn er konstant for alle Stillinger, hvilket vel ikke ganske er Tilfældet, og lad Kurverne a161 og a2b2 have Ordinater, der ere et Stykke dn henholdsvis større eller mindre end Ordinaterne til a b. Staar nu Regulatoren i Stil- lingen c, og Hastigheden foreges, vil Regulatoren blive staaende under samme Udslag saalænge, indtil Hastighedsforøgelsen bliver = Jn svarende til Punktet ct, først da sker der Ud- slag, f. Eks. til dt. Aftager nu atter Hastigheden, bliver Regulatoren staaende i denne nye Stilling, indtil Formindskelsen naaer Værdien 2Jn (Punktet d2), saa slaar Regulatoren ned. Man ser, at Udslag altid vil ske langs axbr og Nedslag efter b2a2. Kuglerne ville altsaa kun komme til deres laveste Stil- ling for den til a2 og til deres højeste Stilling for den til bx svarende Hastighed. Da nu Hastigheden for a2 er — An og for bx er + saa er den hele resulterende Uregel- mæssighedsgrad == — = ^n° _l. 2 i n d s ’ eller den er Summen af Uregelmæssigliedsgraden og Uf ø 1 s o m h ed sgr ad e n. Man vil heraf se, at den Fordel, at give absolut konstant Hastighed, — som maatte ventes af den fuldstændig astatiske Regulator, — derved bliver illusorisk, der vil alligevel fremkomme