Maskinlære

250 en til — svarende Hastighedsvariation, men Ulemperne ved C Astasien, at Regulatoren, naar den kommer i Bevægelse, svinger fra den ene Yderstilling til den anden, ere vedblivende til- stede, idet ogsaa Kurverne a1b1 og a2b2 for en astatisk Regu- lator tilnærmelsesvis blive rette Linier ■=£. Abscisseaksen. Ved Regulatorens Energi forstaar man den Kraft, hvormed den maa virke for at overvinde Modstandene mod Bevægelsen, baade sin egen Friktionsmodstand (der altid bør være lille,) og Modstanden, som Reguleringsapparatet frembyder. Energien kan altsaa betragtes som det Træk i Hylstret, som udøves, naar der lige netop sker Bevægelse, altsaa naar det til Ligevægt svarende Omdrejningstal n forøges eller formind- skes med An. Der lader sig opstille en Relation mellem Energien, og det Tryk, S, som maa udøves opad paa Hylstret for at holde Regulatoren i den tilsvarende Stilling, naar den er ube- lastet og stillestaaende. Denne Kraft, S, vil nemlig Regula- toren selv, paa Grund af Centrifugalkraften, udøve paa Hylstret, naar den gaar rundt med det Omdrejningstal, n, for hvilket den netop er i Ligevægt i den betragtede Stilling. Ska] den nu gjore Udslag, maa n vokse til nPAn, men Centrifugal- kraften vokser da i Forholdet , og Trækket i Hylstret n‘ bliver da PS. Men saa maa P 4- *S (n + An)2 S n2 eller, naar An er meget lille, P 2 An S n P = — 8.........................(149) Heraf kan altsaa P beregnes. 8 kan maales ved Afvej- ning af Hylstret under forskj ellige Udslag, efterat Regulatoren er sat ud af Forbindelse med Reguleringsapparatet. Dens egne Friktionsmodstande blive omtrent uden Indflydelse, naar man bestemmer de Grændser, mellem hvilke Regulatorhylstret netop