Maskinlære

251 ikke hæves og netop ikke sænkes og tager Middeltallet deraf. Man ser, at hvis Hylstret gjøres tungt, vil 8 forøges, og alt- saa ogsaa Energien, P. Regulatorens Arbejdsevne er Produktet af P’s Middelværdi og Hylstrets hele Vandring, s. Arbejdsevnen, P.s, tjener til Sammenligning mellem de forskjellige Regulator- systemer, idet der lægges samme d og samme e til Grund for begge. Dog maa der ogsaa tages Hensyn til Vægten og den Plads, som Regulatoren optager, thi ved en Forøgelse af Dimensioner og Vægt kan man altid forøge enhver Regulator- forms Arbejdsevne. For Praksis tages især Hensyn til Pladsen, den optager i Breden; i Højden er der gjerne Plads nok. Regulatorens Forbindelse med Reguler in g s - apparatet kan enten ske direkte eller indirekte. Den siges at være direkte, naar den stadig finder Sted, og Regula- toren virker med Kraften P (minus dens egen Friktion) til at indstille Reguleringsapparatet paa saadan Maade, at der ti] hver Stilling af Regulatoren svarer en bestemt Stil- ling af Reguleringsapparatet. For at dette skal kunne lade sig gj ore, maa den fornødne Arbejdsmængde til at bevæge Apparatet fra den ene Yderstilling til den anden ikke over- skride Regulatorens Arbejdsevne. Indirekte virkende siges Regulatoren at være, naar den ikke med sin egen Kraft bevæger Reguleringsapparatet, men ved største og mindste Udslag sætter det i Forbindelse med en Hjælpekraft, som saa udfører Arbejdet ved Reguleringen, f. Eks. ved at ind- eller udiose en Kobling eller et Par Frik- tionsskiver eller ved at indstille Dampfordelingsapparatøt til en lille Cylinder, som saa indvirker paa Reguleringsapparatet med Dampkraft. I saadanne Tilfælde behøves der kun en lille Vandring af Hylstret, hvorved bliver lille, og der behøves kun en ringe Værdi af P, selv om Reguleringsmekanismen, f. Eks. Reguleringsstigbordet til en Vandmotor eller visse Ekspansionsglidere kræver et ret betydeligt Arbejde, da det jo ikke er Regulatoren, men Hjælpekraften, der skal udføre dette Arbejde.