Maskinlære

253 haves et betydeligt Antal forskjellige andre Konstruktioner af Regulatorer, hvoraf mærkes: Kl av's Regulator (Fig. 309) adskiller sig fra Watt’s derved, at Kuglernes Arme ere krydsede, saa Kr har sit Op- hængningspunkt i a1 og Æ2 i a2. Derved faar dens n-Kurve Formen efg (Fig. 305), den er altsaa labil_for smaa Udslag. Man maa passe, at de labile Stillinger ikke komme med i den Del af Banen, som benyttes: det asiatiske Punkt maa svare til den nederste Stilline'. ... _ _ o Porter’s^Remulator (Fig. 310) har Kuglerne siddende i Leddet mellem Pendularmene og Trækstængerne. Hylstret er belastet. Porter var den første, som anvendte Belastning paa Hylstret, hvorfor denne kaldes den Porterske Belastning. Proell’s Regulator (Fig. 311) har Pendularmene, Zx, anbragte paa Hylstret og i omvendt Stilling, saa deres Om- drejningspunkter ere forneden. Trækstængerne, Z2, gaa op ti] faste Punkter. n-Kurven er omtrent som ved Klay’s; Regula- toren kan altsaa, ved at man benytter et passende Stykke af Kurven (o: vælge hensigtsmæssige Forhold mellem Dimensionerne), gjores gseudo-astatisk. Desuden kan der let skaffes en meget betydelig Energi og Arbejdsevne. Til de kraftigste Regulatorer bruger ProeH 4 Kugler. . Buss’s RegulaXöj- (Fig. 312) indeholder 2 Penduler, som liver have 2 Vægte, o og ox ere Ophængningspunkterne. Den er saa sammentrængt i sin Bygning, at de enkelte Dele vanskelig skjælnes paa Fig. 312, men bedre paa den skematiske Fig. 312a, som viser den lodrette Aksel, det ene Pendul med dets 2 Vægte, og det noget belastede Hylster. Tappen, h, paa Pendulet kan naturligvis ikke have en fast Stilling i Forhold Hylstret, men skal kunne glide lidt derpaa i horizontal Retning. Dens //-Kurve har 2 astatiske Punkter, o og p, og forløber omtrent som mopq (Fig. 305). Udenfor o og p er den labil, men imellem dem er den stabil. Dette Stykke benyttes, og man kan nærme den meget stærkt til at være astatisk. Kosi nusregulator en, der ligesom den forrige skyldes Buss, er vist i Gjennemsnit i Fig. 313.