Maskinlære

254 Den har ligesom Fig. 312 to Penduler, liver med 2 Kugler. Her ere dog. Pendulerne ikke ophængte til faste Punkter, men have deres Omdrejningspunkter o paa det belastede Hylster, Q. Dette omslutter Pendulerne og den øvrige Mekanisme saaledes, at den vanskelig ses. Fig. 313 a viser derfor skematisk Halv- delen af en Kosinusregulator. Det 2-armede Pendul med en Kugle paa hver Arm er ophængt til Hylstret ved o. I ét med Pendulet er en tredie lille Arm, som bærer en Rulle, r, der hviler paa en vandret Plade paa Akslen. Naar nu Kuglerne ville slaa ud, trykker Rullen mod sin Plade, og da denne sidder fast, loftes hele Pendulet og Hylstret, hvorpaa det sidder. Kosinusregulatoren kan gjores fuldstændig astatisk, dog foretrækkes det at gjore den noget stabil, saameget ialt- fald, at man er sikker paa, at den ikke ved smaa Tilfældig- heder skal blive labil paa en Del af Banen. _ 1 Beregning af Centrifugalregulatorerne. (Hvis man ved Beregningen vilde tage Hensyn til alle de forskjellige Vægtes og Massers Indflydelse, vilde Undersøgelsen blive saa vidtløftig, at den maatte kaldes uoverkommelig; langt lettere kunne disse Deles Indflydelse medtages ad grafisk Vej, som det nedenfor skal vises. Man ser derfor ved den analytiske Behandling bort fra Vægten og Massen af Arme, Trækstænger o. s. v., og tager kun Hensyn til Kuglernes og Hylstrets Vægt, der kan da naturligvis ikke ventes fuld Over- ensstemmelse med Virkeligheden, men Afvigelsen er ikke større, end at den let kan udlignes ved Forsøg med den færdige Regulator. K u g 1 e r n e. Skjønt Svingmasserne paa Pendularmene som oftest have Kugleform og derfor ogsaa her for Kortheds Skyld ere kaldte Kugler, er det ikke nødvendigt, at de ere kugleformede. Dog er Formen ingenlunde ligegyldig. Thi vel er som bekjendt S tor reisen af Centrifugalkraften paa et vilkaarligt Legeme altid den samme, som om hele Massen var forenet i Tyngdepunktet, men Angrebspunktet er almindeligvis ikke Tyngdepunktet, og dette An- grebspunkt vil endda forandre sig med Legemets Stilling. Giver man derfor Svingmassen en vilkaarlig Form (f. Eks. Linse-