Maskinlære

255 formen Fig. 314), vil Centrifugalkraften kun for « == o og o- = 90 gaa gjennem Tyngdepunktet, medens den ellers an- griber nedenfor dette. Kun naar Svingmassen gives Form af et Omdrejningslegeme, hvis Akse er vinkelret paa en Plan gjennem Regulatorens Akse, og som tillige har denne Plan til Symmetriplan, vil Centrifugalkraften for enhver Stilling angribe i Tyngdepunktet. Kuglen er jo netop et saadant Omdrejningslegeme. Det samme gjælder om den cirkulære Cylinder eller et ten dannet Legeme med den nævnte Plan til Symetriplan, hvilke Former undertiden bruges istedetfor Kuglen, da man derved faar større Svingmasse, uden at Regu- latoren fordrer større eller synderlig større Plads. Naar, som ved Buss’s Regulator og Kosinusregulatoren, Svingmassen paa samme Pendul har Form af 2 Kugler, vil naturligvis nok Centrifugalkraften paa liver Kugle virke i dens Tyngdepunkt, men det fælles Angrebspunkt for Centrifu- galkraften paa hele Pendulet vil ikke virke i Kuglernes fælles Tyngdepunkt, og Angrebspunktet vil ikke være det samme for de forskjellige Udslag. Her drager man ligefrem Nytte af denne Omstændighed, thi man vilde ikke kunne opnaa de samme Egenskaber ved en Regulator, som istedetfor de 2 Kügler havde en enkelt i det fælles Tyngdepunkt. Betragtes en Konstruktion som Fig. 315, der indbefatter Watt’s og Porters Regulatorformer (samt Klay’s, naar a bliver negativ), faaes med de paaskrevne Betegnelser, og idet G be- tegner en Kugles Vægt, a> Vinkelhastigheden og p Antallet af Penduler (i Reglen p = 2), Gr Centrifugalkraften paa én Kugle z = -a>2(a + / sin«). Er Hylstrets Vægt Q, vil der falde — paa hver Kugle, og P Trækket i hver af Stængerne Z2 er i Ligevægtstilstanden p ’ cos 'c ' Hvis Regulatoren har Bestræbelse til Bevægelse op eller ned, kan Trækket i Stængerne faa en lidt anden Værdi, Qs 1 — hvor Qt ligger mellem Grændserne Q^P. Man faar